I kø til behandling
Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder.
Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder.
At være udsendt kan have konsekvenser – og nogle gange dukker konsekvenserne først op år efter.
På en tur ned ad ´memory lane´ vender Søren tilbage til de to kæmpegrave på Sumatra efter tsunamien i 2004, men det er underligt nok ikke det syn, der har brændt sig mest fast på nethinden.
26 sårede på én dag Urolighederne eskalerede, da NATO-soldater og politifolk fra FN mandag morgen omringede en retsbygning og jog de serbere, som har holdt huset besat siden fredag, ud. https://youtu.be/f2HBy2CcJHM Tekst af Ann-Christina Salquist Hjemmefra hed det sig, at de danske styrker skulle på badeferie. KFOR-missionen havde i årrække adskilt sig fra de andre …
Blue Line ”Krig er ikke pænt. Krig er noget skidt.” afslutter Lars, inden han fortsætter sin talestrøm om det positive ved at være udsendt og de mange muligheder og typer af missioner, der findes. https://youtu.be/52HY1iXJeSY Tekst af Ann-Christina Salquist Oprindeligt er Lars uddannet i Flyvevåbnet, og det var også her han trådte sine ´barnesko´ for …
”Der er anstændighed. Sømmelighed. Ordentlighed. Alt det, som vi forventer af en god kammerat, og som ligger i rygmarven på alle i Forsvaret”, forklarer Thomas.
”Devisen er ex civilis, ex militaris, extra ordinaria. Det betyder ud af det civile, ud af det militære, udover det sædvanlige”.
Thorbjørn fra Beredskabsstyrelsen bliver midt i julefrokosten ringet op og bedt om at tage af sted til Banda Aceh. Han skulle tage af sted og være fremme inden for de næste 24 timer med det mobile felthospital.
Den største ros ”Da jeg var nået halvvejs, er der en af konstablerne, der råber: Har du glemt, hvor gammel du er?” Christian er 45, da han i 2006 tager afsted til Feyzabad i den nordlige del af Afghanistan. https://youtu.be/oJ27QWSubZY TEKST: Ann-Christina Salquist Christian forlader en stilling som direktør for en større dansk koncern, hvor …
Selvom det er intenst, og det ikke nødvendigvis er hverken sjovt eller rart, så er man rent faktisk stolt af sig selv, når man kommer ud i den anden ende.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept