Cykler med veteraner

”Når man ikke er aktiv, så kan man godt få tiden til at være lang. Og når tiden bliver lang, så kan man godt fokusere på det, der måske ikke er så positivt. Men hvis man skal cykle og kravle op ad en bakke, så har man altså ikke tid til at være negativ. Det har man ikke, for der skal trædes i pedalerne. Bevægelse kan noget, og det kan også noget for veteraner.”

Jes Kaa Kristophersen er pensioneret major og bor ikke langt fra Ålborg.

Efter mange år i Jægerkorpset blev han involveret i veteranarbejdet og fandt også ud af, at noget af fritiden kunne gå til Danmarks Idrætsforbunds soldaterprojekt.

”Som frivillig giver du det mest dyrebare, du har. Din tid. Den kommer aldrig tilbage, og du kan ikke købe den,” siger han.

Han vidste allerede før, han begyndte pensionisttilværelsen, at han ville ind i frivilligt arbejde, og som gammel soldat havde han nemt ved at se aktiverne i DIF Soldaterprojekt.

”Og jeg var også klar på – det følte jeg i hvert fald selv – at som officer, så har man forpligtelse til at give noget tilbage. For det gjorde man også dengang, man var tjenestegørende. Der havde man også ansvar for soldater. Man havde ansvar for, deres ve og vel. Man havde også ansvar for, at de blev tilpas, og ganske hårdt uddannet, så de var dygtige. Og den forpligtelse føler jeg stadigvæk, at man har.

Som blandt andet ivrig motionscyklist fik Jes øje på ”Ride4Rehab”, et cykelløb under DIF Soldaterprojekt. Hvert andet år cykler et stort antal veteraner og frivillige landet rundt, 900 kilometer på ni dage.

Det meldte han sig til, og fik i første omgang tilbudt at stå for cykelholdets tøjvask.

At han også selv ville cykle med, kom lidt bag på arrangørerne, men han deltog i de daglige etaper, tog sin vasketjans om aftenen og kom selv til køjs, når det rene cykeltøj til næste dag var fordelt.

Op næste morgen klokken seks og på cyklen igen.

”Jeg er nu gået op ad karrierestigen fra at være vaskemand til at være kaptajn for et cykelhold, dem der kører 21 km i timen. Dem, der kører 25 og 28 i snit kalder os langsomholdet, men det er vi ikke, vi synes, vi kører ekstremt hurtigt,” smiler han.

”Det er fantastisk godt at se dem udvikle sig. Jeg synes, det var lige det, jeg ville. At se, hvordan de udfordrede sig og hvor glade de blev.”

Idræt kan være et vigtigt middel til behandling af både psykisk og fysisk skade. Den viden har i snart 15 år ligget til grund for at DIF har sit soldaterprojekt, hvor man i alle dele af landet tilbyder aktiviteter som vægtløftning, svømning, cykling, skydning, ishockey, roning og havkajak. Her får veteranerne hjælp til at holde sig i gang af både fagfolk og frivillige.

Så når der ikke skal køres Ride4Rehab har Jes og andre frivillige deres lokale tilbud i det nordjyske – i Jes tilfælde har han et cykelhold, som en gang om ugen kan træne sammen på veje og stier i Rold Skov, takket være et antal ”Gravel Bikes”, som en anden frivillig har skaffet fondsmidler til. 

Mange af de veteraner, der er hårdt ramt af PTSD, er jævnligt udfordret.

”Ikke nok med at de har PTSD,” siger Jes, ”så kommer der en hel masse følgeting. Der er skilsmisser. Der er alkohol. Og hver gang de får hovedet oven på, så går bilen i stykker, så springer kloakken i læk, så flytter konen, så er der galt med børnene. De har et fandme ikke let!”