I kø til behandling
Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder.
Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder.
MET er med på en af de større missioner over Libyen, hvor der bliver kastet mange, mange bomber.
Henrik er udsendt som fysioterapeut til Afghanistan. Og går samtidig til hånde på infirmeriet og er dybt imponeret over lægernes og sygeplejerskernes fantastiske indsats for at redde mennesker.
Jimmi har været i Irak, og da han kommer hjem bliver han mødt af spørgsmål ´Har du skudt nogen?’
Noget om piratjagt, og hvordan danske og internationale regler kan spænde ben, når det kommer til at retsforfølge piraterne, når bevisbyrden i form af våben, ligger på bunden af havet.
Det bløde aftræk Men på et tidspunkt sker der noget, der får Christian til at reagere. På jorden ser han en skygge bevæge sig med noget, der ligner et gevær. https://youtu.be/j-ocE5fwn7o Tekst af Ann-Christina Salquist Christian er major i Forsvaret. I en periode var han tilknyttet det daværende Forsvarets mediecenter, hvor han sammen med det …
”Jeg er jo summen af alle de oplevelser, jeg har haft igennem hele mit liv,” forklarer Mads, ”og det har bragt mig dér, hvor jeg er nu. Og her hvor jeg sidder nu i dag, det ville jeg ikke bytte for noget som helst”.
”Jeg stod bare med en pludselig følelse af, at jeg var det helt rigtige sted, og jeg var det helt forkerte sted – på samme tid. Den var ikke nem”, fortæller Jacob, major i Hæren.
Da danske soldater for første gang i nyere tid var udsendt til Balkan, var det under FN-mandat – et mandat, der kun gav soldaterne lov til at skyde i selvforsvar. Noget, der betød, at de stod magtesløse og var øjenvidner til en lang række grufuldheder.
Den største ros ”Da jeg var nået halvvejs, er der en af konstablerne, der råber: Har du glemt, hvor gammel du er?” Christian er 45, da han i 2006 tager afsted til Feyzabad i den nordlige del af Afghanistan. https://youtu.be/oJ27QWSubZY TEKST: Ann-Christina Salquist Christian forlader en stilling som direktør for en større dansk koncern, hvor …
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept