Veteraner i fleksjob er en kæmpe gevinst for alle

Tekst: Ann-Christina Salquist

Dennis har efter sine to udsendelser til Bosnien i 1999 og Irak i 2003 fået noget med i bagagen, som har sat sig i sindet. Men der skulle gå mange år med at arbejde i det civile, inden det i 2018 gik op for Dennis, at det var nu, der skulle sættes ind og tog derfor kontakt til Forsvarets Veterancenter – i dag er han tilbage i uniform og arbejder for forsvaret i et fleksjob hos Lokal It på Høvelte Kaserne.

Vi mødte ham til en samtale om at stille op for Danmark, flygte ind i arbejdet, få et hårdt spark af hustruen og vende tilbage til en hverdag i uniform.

Resultatet er positivt og historien fortæller, at hvis veteranen har viljen, er der gode muligheder for, at forsvaret rent faktisk kan levere rammen. I dette interview fortæller Dennis om sine oplevelser, udfordringer og vejen til at finde en ny balance i livet.

Fra værnepligt til internationale missioner

Dennis Larsen begyndte sin militære karriere i 1998 efter værnepligten. Han blev hurtigt en del af den internationale brigade og blev sendt til Jugoslavien i 1999. “Jeg startede i Forsvaret gennem værnepligten først, og så gik jeg direkte over til den missionsorienterede uddannelse for at blive sendt afsted til Jugoslavien,” fortæller Dennis.

Hans første udsendelse bød på mange udfordringer, og selvom der ikke var krig i traditionel forstand, var der mange miner og dårligdomme blandt de lokale og blandt kollegerne var der ikke den opbakning og kammeratlig tone, som der burde have været.

Inden Dennis overhovedet søgte ind til Forsvaret, arbejdede han som snedker og fortsatte som det mest naturlige sit job som snedker efter Jugoslavien. Men efter nogle år kom muligheden for at tage til Irak og han stod til at skulle fungere som snedker på hold 1 for at opbygge lejren, men endte med at blive en del af bjærgningsholdet. I Irak var forholdene ekstremt barske med høje temperaturer og mangelfuld logistik. “Vi havde 45-50 grader i skyggen og endnu højere i solen, og vi havde ikke vand nok,” husker Dennis.

Tilbage til hverdagen og erkendelsen af PTSD

Da Dennis vendte hjem fra sine missioner, begyndte de første tegn på PTSD at vise sig. Men i 2003 er der ikke rigtig nogen, der taler om de fire bogstaver P T S D og ”jeg fester, men det er arbejdet, jeg bruger som terapi”.

“Det er primært min familie, som har lagt mærke til det,” siger Dennis og tilføjer, at hans søvn blev kraftigt påvirket. Han forsøgte at vende tilbage til en civil hverdag som snedker, men efter flere år blev det klart, at noget var galt. Han skiftede branche, fik en uddannelse som radiograf og arbejdede i flere år som radiograf et sted, hvor tempoet var højt og hvor der ikke var plads til at ”tænke over livet”, da det var nødvendigt, at tingene foregik i et højt tempo.

“Min kone sagde i 2018, at nu skal der ske noget, og jeg startede til psykolog – for fjerde gang,” fortæller Dennis. Det var her, han for alvor begyndte at arbejde med sin PTSD. “Jeg mødte den rigtige psykolog, som startede en arbejdsskadesag og sagde, at det der, det skal vi have kørt igennem.”