Selvom man fra forsvarets side gennem de sidste tredive år er blevet bedre til at støtte og hjælpe, så ved man også fra tidligere undersøgelser, at reaktionerne kan komme sent i livet. 

Der bliver derfor fortsat holdt godt øje med de tidligere udsendte, men da det er frivilligt for den enkelte veteran at svare på henvendelser, kan der være nogle, der gemmer sig.

I 2010 åbnede Forsvarets Veterancenter – og her kan alle veteraner – uanset om de fortsat er ansat eller ej – og deres pårørende henvende sig, hvis de har spørgsmål eller brug for støtte.

PTSD er en af følgesvendene for nogle af dem, der har været udsendt. Uanset om de har været udsat for voldsomme oplevelser eller om de har siddet inde i lejren. Vi reagerer alle forskelligt – og nogle glider lige hen over oplevelserne og andre reagerer instinktivt. 

En af dem, der efter sin tur til Afghanistan blev diagnosticeret er Michael, men vi ved, at han har det godt i dag. 

Det første og det vigtigste var, at han erkendte, at han havde brug for hjælp. En af de ting, der har været god for ham har været 1) at fortælle sin historie og 2) bruge kroppen fysisk. Vi så ham sidst i november 2023, hvor han stolt kom med sit barnebarn i hånden. 

Og for ham – og som for alle de andre, der er omtalt i indlægget, så ved vi, at de alle har det godt og lever med deres oplevelser. Michael er blevet bedstefar, Chris, Christian og Anders er i arbejde og der skulle efter sigende være trippelyde af små børnefødder flere steder.