Disciplinens underværker

Selvom det er intenst, og det ikke nødvendigvis er hverken sjovt eller rart, så er man rent faktisk stolt af sig selv, når man kommer ud i den anden ende.

Tekst af Ann-Christina Salquist

Det er ikke alle, der jubler, når de bliver trådt af til civil efter værnepligten. Det tætte sammenhold og de mange oplevelser, som man får sammen på godt og ondt i de mange måneder, man er værnepligtig, bider sig fast. Og for Caspar var det sådan lidt ´nederen´;

”Jeg gider ikke ud. Jeg vil gerne fortsætte,” men det var desværre ikke muligt for Caspar at fortsætte på en udsendelsesforberedende uddannelse. Så det var slut for Caspar i første omgang.

Alle de ting, som han gik op i; Fællesskab. Kammeratskab. Spænding. Oplevelser. Personlig udvikling, mente han, at han kun kunne få i Forsvaret. Og det har for Caspar vist sig, at han ikke har kunne finde det andre steder. Derfor tog han i første omgang til Afghanistan i seks måneder efter sin værnepligt, og siden har han i 2018 søgt ind på officersuddannelsen, hvor han er i gang med at uddanne sig på Hærens Officersskole.

Respekt for autoriteter

Når man starter som værnepligtig for eksempel, så bliver man skældt rigtig meget ud.

Fordi man lige skal tilpasses til militærsystemet og strukturen og hierarkiet. Og selvom man i Forsvaret arbejder med et moderne ledelsessyn og appellerer til demokratisk ledelse, ved man, at det fungerer bedst, hvis der er et hierarki.

”Du har respekt over for dem, over dig. Fordi de har ligesom arbejdet for den stilling, de har. Selvfølgelig kan man sige dem imod og være uenig,” fortæller Caspar og fremhæver at én af de andre ting, som adskiller Forsvaret fra det civile, er dets evne til at få en enhed til at tænke som en enhed – og ikke som en masse individualister.

Sammenholdet og fællesskabet fortsætter

At gå sammen i flere måneder, først som værnepligtig, siden som gruppe i uddannelsesperioden og den efterfølgende udsendelse, gør at man bliver knyttet tæt sammen.

Man kommer igennem nogle oplevelser med nogle drenge, og man går op og ned ad dem. Sover med dem. Spiser med dem. Alt er med dem… …Og vi skal ligesom sammen komme igennem det.

Og selvom det er intenst, og det ikke nødvendigvis er hverken sjovt eller rart, så har det en effekt på de, der træner og er udsendt sammen. Og som Caspar siger; ”Når man kommer ud i den anden ende, så er man rent faktisk stolt af sig selv”.

Altså man har fået en sejr.

Hør også Jørgen fra Beredskabet og Christian fra Forsvaret fortælle om deres syn på fællesskabet.

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk