fbpx

Piger i skole

“Og da jeg sad og kiggede ud ad vinduet og så, at der var børn i skolegården, og der var stor aktivitet. Så blev jeg rigtig varm om hjertet”.

Tekst af Ann-Christina Salquist

Da Lasse skulle udsendes igen, sagde han ja på stedet – det var først efter, at han havde sagt ja, at det gik op for ham, at han skulle afsted på hold I til Afghanistan. Indtil da han havde gået i illusionen om, at han skulle afsted til Tampa, Florida i tre-fire måneder. Men virkeligheden var en anden og Lasse røg afsted på Hold I til Afghanistan.

Hold I

Hold 1 ankom til Kabul i starten af 2002. Da lufthavnen i Kabul ikke var til at bruge, landede de i Bagram og kørte gennem det krigshærgede land mod hovedstaden Kabul. Udover at landet næsten kontinuerligt siden 1979 havde befundet sig i en eller anden form for krig, så havde luftbombardementerne mod Taliban i efteråret 2001 også været med til at ødelægge byen.

”Det var lidt syret at stå og kigge rundt. Jeg kan huske, at mens jeg stod der, så lød der et ordentligt brag. Og vi så en røgsøjle, og jeg tænkte velkommen til krigen. Det var så noget gammelt ammunition, der var blevet sprængt af”.

Næsten en tredjedel af Kabul var i ruiner, da Lasse og det resterende hold ankom til Afghanistan.  Selvom alt var smadret, oplevede hold I en befolkning fuld af håb.

Og Lasses egen oplevelse af Afghanerne var utrolig positiv; ”Det, at alt skal opbygges fra grunden af. Det har lært mig at være så utrolig glad for mit eget land”.

Enhver der har været i Afghanistan ved, at det er langt fra Danmark. Både fysisk, men også på såvel det mentale og udviklingsmæssige plan. Et land, der i 1960´erne og 1970´erne rent udviklingsmæssigt i hovedstaden var på samme niveau som vestlige byer, blev frem til 2002 undertrykt og udviklingen gik ikke kun i stå, den gik baglæns. Så det var noget af en opgave, der skulle løses.

Vi har fundet en række billeder fra Afghanistan, der viser, hvordan det engang havde været.

De primære opgaver

Hold I primære opgave var at rydde miner og fjerne sprængstoffer. Men udover at gøre dette vigtige og farlige arbejde, havde holdet også andre opgaver.

I løbet af den periode, hvor de var udsendt, samarbejdede de med en række andre nationer om at renovere og genåbne en række skoler. Og herunder også en række pigeskoler, så pigerne igen – efter flere år under Taliban-styret uden mulighed for skolegang – kunne komme i skole.

For Lasse var det nogen af de mest betydningsfulde øjeblik; ”Se de piger komme indog stå sådan “Wow – Det er mit klasselokale”.  Piger, der aldrig havde gået i skole på 12-13-14 år. Det er stadigvæk, så hårene rejser sig på armen.

Retur til Kabul

Efter nogen år hjemme i trygge Danmark får Lasse muligheden for at komme retur til Afghanistan. Og her bliver der mulighed for at flyve hen over to af de skoler, som han var med til at sætte i stand.

“Og da jeg sad og kiggede ud ad vinduet og så, at der var børn i skolegården, og der var stor aktivitet. Så bliver jeg jo rigtig varm om hjertet,” fortæller Lasse og fortsætter ”Det kan godt være, at alt ikke er lykkedes i Afghanistan, men hvis de to skoler stadigvæk underviser piger, som jeg kunne se fra helikopteren, at de gjorde, Så synes jeg, at jeg har været med til at gøre noget godt for nogle piger, som forhåbentligvis kan få en uddannelse. 

Lasse har en lang karriere i forsvaret og blev udsendt til Afghanistan som den første danske chef. Siden har Lasse bl.a. været chef for Livgarden og er i dag chef for Dronningens Adjudantstab.

Lidt om Afghanistan

Krigen i Afghanistan begyndte officielt den 7. oktober som en reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA. Krigen mod terror begyndte. Formålet med invasionen af Afghanistan var at fange Osama bin Laden, ødelægge al-Qaeda og fjerne Taliban-regimet, som havde støttet al-Qaeda og givet det et tilflugtssted. Amerikanerne indledte med ni ugers regulær krig og luftbombardementer mod Taliban i Afghanistan. I december 2001 var Taliban officielt fjernet fra magten, og man indsatte en overgangsregering med Hamid Karzai som præsident.

Siden 2002 og frem til i dag har Danmark bidraget med styrker i større eller mindre grad. I dag, 2019, er Danmark stadig repræsenteret med såvel politi, hjemmeværn og forsvar, som indgår i Resolute Support Mission (RSM).

RSM består af mere end 16.000 soldater har til formål at styrke afghanernes evne til at varetage egen sikkerhed. RSM er ikke en kampmission, men fokuserer på træning, rådgivning og støtte til nationale institutioner, herunder til de afghanske nationale sikkerhedsstyrker. RSM er ligeledes i Afghanistan på mandat fra FN’s sikkerhedsråd. 39 lande deltager i missionen. Du kan læse mere om krigen i Afghanistan her.

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Søren Beredskabsstyrelsen
Mads Silberg Voldsom Hverdag

Modtag fortællingerne på email

Flere fortællinger

Tunnelen i Maglaj

Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder. 

Læs mere »

Kaos i Kongensgade

”Det er et wake-up call. Jeg er betydelig mere taknemmelig for den hverdag, jeg har,” siger Henrik, der er med Beredskabsstyrelsen på Sankt Croix.

Læs mere »

Fantomsmerter og englefisse

”Jeg insisterer på at kigge med. Jeg kan ikke forholde mig til, at jeg mangler nogle fingre eller mangler mine ben.” fortæller Martin med fantomsmerter, da forbindingerne skal af.

Læs mere »

Når to specialer flyder sammen

Når Jesper havde trukket et ødelagt køretøj fri med sin bjærgningsvogn, satte hans sanitetsuddannelse ind. Sergent Jespers tid i Irak fløj afsted. Med hårdt arbejde – 18 timer i døgnet var ofte normen. 

Læs mere »
Profil af Chris

Stå op og tisse

Chris var på patrulje, da det militære køretøj blev ramt af en vejsidebombe. Han nåede at være på mission i Afghanistan i 11 dage, da hans liv ændrede sig markant.

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk