I Ingenmandsland
En dag vælter en fuld serber rundt inde i Ingenmandsland. Danskerne er fanget i midten mellem serbere og kroatere, der alle peger deres våben ind mod Mads og den fulde serber. Et scenarie, der kun kan gå galt…
D. 4. april 1949 underskrev den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen Atlantpagten i Washington. Underskriften førte Danmark ind i NATO og satte et endegyldigt punktum for den neutralitetspolitik, som Danmark havde ført i næsten 100 år.
Tekst af Ann-Christina Salquist
Danmarks engagement i NATO strækker sig tilbage til oprettelsen af alliancen i 1949. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig havde Danmark egentlig håbet på at kunne vende tilbage til at være neutrale. Men I februar 1948 tog kommunisterne i Tjekkoslovakiet magten ved et statskup med sovjetisk hjælp.
Det førte til den såkaldte ’Påskekrise i Danmark, hvor man frygtede en sovjetisk invasion og kommunistiske kupforsøg på dansk jord.
Forsvaret blev sat i alarmberedskab, og hjemmeværnsforeninger patruljerede på udkig efter sovjetiske faldskærmssoldater i Dyrehaven. men i årene var Danmark bekymret for sin sikkerhed og ønskede at blive en del af en stærkere forsvarsalliance.
Så i 1949 rejste den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen til Washington og underskrev Atlant-pagten.
Danmark blev en af de 12 stiftende medlemmer af NATO og har siden spillet en vigtig rolle i alliancen. I begyndelsen af 1950’erne bidrog Danmark med tropper til NATO’s forsvar af Vesttyskland, og i 1952 blev det danske luftvåben en del af NATO’s Integrated Air Defense System.
Under Den Kolde Krig havde Danmark en strategisk placering som en del af NATO’s nordlige flanke, og derfor var landet en vigtig base for amerikanske og andre NATO-allierede styrker.
Efter Murens Fald i 1989 og afslutningen på Den Kolde Krig fortsatte Danmark den tætte tilknytning til NATO, og som du sikkert allerede ved, har Danmark været en aktiv deltager i mange af Alliancens missioner. Danmark har bidraget med tropper til NATO-missioner i på Balkan, Kosovo, Afghanistan og Irak, Libyen – og i dag bidrager Danmark med soldater i både Estland og Letland.
I 2014 besluttede Danmark at øge sit bidrag til NATO’s kollektive forsvar og forpligtede sig til at øge sit forsvarsbudget til 2% af BNP. Danmark har også været aktiv i NATO’s arbejde med at håndtere trusler fra Rusland og har støttet NATO’s tilstedeværelse i de baltiske lande.
I dag er Danmark fortsat en vigtig partner i NATO og har bidraget med tropper og ressourcer til NATO missioner og øvelser rundt omkring i verden. Danmark har også været en stærk fortaler for NATO’s rolle i at styrke det transatlantiske bånd og sikre sikkerheden i Europa.
En dag vælter en fuld serber rundt inde i Ingenmandsland. Danskerne er fanget i midten mellem serbere og kroatere, der alle peger deres våben ind mod Mads og den fulde serber. Et scenarie, der kun kan gå galt…
Kongeskibet Dannebrog stævnede ud første gang den 26. maj 1932. Siden har den været på togt hvert år i sommerhalvåret, hvor den har fungeret som flydende residens for den royale familie.
På en tur ned ad ´memory lane´ vender Søren tilbage til de to kæmpegrave på Sumatra efter tsunamien i 2004, men det er underligt nok ikke det syn, der har brændt sig mest fast på nethinden.
Den triste vilje ”Det var måske også en brat opvågning for mig at sige: ” Du kan dø af det her”.,” forklarer Caspar. Tekst af Ann-Christina Salquist I 2012 var
”Jeg er den første, der får tilkendt en servicehund,” fortæller Flemming, der har været udsendt seks gange og har fået konstateret PTSD.
”Det er de kvindelige soldaters pligt ikke at blive overfaldet,” fortæller Lotte om sin tid i Camp Eggers i Green Zone i Afghanistan.
Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts.
Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter.
Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept