fbpx

Dansk kommunikationsteknologi redder liv på kamppladsen

Når danske og for den sags skyld andre af vores allieredes soldater befinder sig på kamppladsen, er det ofte med dansk teknologi som en del af standardudrustningen. Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at bruge teknologi direkte på kampladsen. En teknologi, som er med til at redde liv.

Annoncørbetalt indhold

Hvor man i gamle dage fra forreste linje skulle sende beskeder med GPS- koordinater over radioen, som situationsrummet kunne plotte ind på et kort, kan man i dag hurtigt få det fulde overblik – både i den skarpe ende og inde i situationsrummet og dermed træffe rettidige beslutninger, der i sidste ende er livsreddende.

SitaWare er udviklet af den danske it-virksomhed Systematic, som i sine forsvarsløsninger bruger tidligere udsendtes input og erfaringer til at skabe verdens førende it-løsninger til forsvarsbrug. 

Når danske soldater sendes ud til internationale operationer, har de ofte opbakning med helt ud i forreste linje i form af C4ISR kommando-kontrol systemet, SitaWare. 

SitaWare giver alle taktiske og operationelle enheder et samlet situationsoverblik af et område og alt, hvad der befinder sig i det – egne tropper, allierede, rapporterede fjender, bygninger, terræn og køretøjer. 

Soldaten i felten har overblikket med sig på en tablet eller smartphone og kan modtage ordrer via systemet. Mandskabet i de militære køretøjer anvender det på en tablet eller computer, mens chefen for operationen har det fulde overblik på storskærm eller bærbar i hovedkvarteret – hvorfra opgaverne og missionen koordineres. 

I dag bliver softwaren brugt af flere lande til at alt fra militære operationer til nødhjælpsaktiviteter og beredskab i forbindelse med naturkatastrofer og pandemibekæmpelse, fordi det er muligt at dele og hente informationer fra andre myndigheders systemer og endda fra private virksomheder og ude på kamppladsen.

 

Bygger på praktisk erfaring 

Systematic har ansat folk med erfaringer fra ”frontlinjen” på de områder, virksomheden udvikler software til. Fælles for flere af disse områder er, at det ofte er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger i kritiske situationer, som kan få betydning for liv eller død. 

Det gælder sundhedssektoren, hos politi-, efterretning og beredskab og selvfølgelig i Forsvaret. Her er det altafgørende, at man forstår, hvordan løsningen skal fungere hos kunden, hvis man skal udvikle produkter, der gør en forskel, mener Director Land Strategy, Systematic, Henrik Sommer, som er tidligere brigadegeneral i Forsvaret. 

Mange af hans 40 år i Hæren har været koncentreret om både det operative og strategiske. Han har været udsendt adskillige gange – til steder som Kosovo, Syrien, Irak, Afghanistan – og altid i multinationale missioner. Som chef for Hærens Kampskole 2010-13 var han med til at teste de første udgaver af SitaWare på forsvarets køretøjer, og i slutstillingen som brigadegeneral i NATOs hovedkvarter i Virginia, USA var han involveret i industrisamarbejde med fokus på fremtidens teknologi. 

– Jeg ville ønske, at jeg havde haft et system som SitaWare til rådighed i mange af de operative situationer, jeg har været i, siger Henrik Sommer.

Han var chef for hærens operationsdivision fra 2005 til 2010, nogle af de hårdeste år i Afghanistan-indsatsen.

– Det ville have gjort en væsentlig forskel i næsten samtlige de hændelser, der skete i Afghanistan. Jeg ville gerne have haft det der overblik over kamppladsen, man får med SitaWare, som gør, at man for det første ved, hvor enhederne er, at man lynhurtigt kan give nye opgaver og justere på dem, ved på kortet at tegne ind, hvordan operationen skal forløbe. 

Hele den hurtige udveksling af informationer, som giver samme forståelse af situationen hos alle, ville jeg gerne have haft. Det ville også have været rart under den kolde krig, hvor jeg var panserbataljonschef, og det at skulle forklare en ny plan over en radio, var både tidskrævende og udfordrende.

– ”Tågen over krigspladsen” – Fog Of War – letter hurtigt, når man har SitaWare, siger Henrik Sommer.

– Man kan se hvor egne enheder er, man kan koordinere bevægelse, og man arbejder på kort. Militæret elsker jo at arbejde på kort, der hele tiden bliver  opdateret automatisk. Man skal ikke kalde over en radio og spørge: ”Hvor er du? Det har man automatisk foran sig. 

På kontoret ved siden af Henrik Sommer i Systematics hovedsæde sidder en anden tidligere soldat med lang operativ erfaring; Jesper Annexgaard.

Product Manager Jesper Annexgaard sluttede som kaptajn i hæren i 2018 – efter 21 år med en start som værnepligtig, derefter befalingsmand og officer.

Den ultimative stresstest: Når teknologi skal virke, hvor kuglerne flyver om ørerne på dig.

Han har været udsendt til Kosovo og til Afghanistan i 2008 og 2012 – i 2008 som delingsfører og i 2012 næstkommanderende for et kompagni, og også han reflekterer over hændelser, hvor SitaWare havde gjort en forskel.

For eksempel ”Operation Dinesen” i oktober 2008, hvor danske soldater sammen med britiske styrker skulle drive Taliban ud af et større område ved Gereshk. I forbindelse med en ildkamp kom danskerne under beskydning fra briternes artilleri og kun heldet gjorde, at ingen kom til skade.

– Briterne troede vi var Taliban, men havde de haft SitaWare, ville de kunne se, at det var vi ikke. Det havde været genialt, siger Jesper Annexgaard.

– Selv om man koordinerer på en radio, kan der komme skud ind over ens egne linjer, fordi man ikke kan se på et papirkort, hvor folk er. Jeg har selv været i situationer, hvor jeg ikke turde skyde, fordi jeg ikke vidste, hvor mine egne folk var henne. SitaWare minimerer den risiko, så man kan bruge tiden på at føre kampen.

I dag trækker Jesper på sine erfaringer i arbejdet med at udvikle SitaWare til brug i situationer, som han selv har stået i. 

– Min egen baggrund gør, at jeg kan prioritere, hvad der er nødvendigt. Hvad skal vi lægge vægt på i kommende udgaver af SitaWare? Hvad er vigtigst for kunden derude? Jeg ser med kundens øjne på, hvordan det skal virke på kamppladsen, for man må erkende, at nogle gange ser man i den civile verden på tingene stik modsat af, hvordan en soldat ville se på det. 

Så jeg sikrer sammen med vores udviklere og designere, at det er noget soldaten kan bruge derude, og der bruger jeg min baggrund hele tiden. 

Det kan fx være, at vi undgår, at de skal lave for mange klik for at komme frem til en funktionalitet. Jeg er med til at sikre, at brugerfladen er noget, de kan anvende – også i de kritiske situationer, når der skal tænkes hurtigt og ses klart. 

Jesper Annexgaard nåede selv at opleve den spæde start på SitaWare på kamppladsen under sin anden udsendelse til Helmand:

– I 2012 havde vi en prototype med i en enkelt PMV, og der lykkedes det at få min egen position ind på kortet på skærmen som en grøn prik, og alene det var et kæmpe fremskridt. GPSen ville bare give mig en masse tal, som jeg skulle bruge 30 sekunder på at få ind i kortet – vi har gjort det gamle papirkort elektronisk som du har det på din smartphone, og når en af mine soldater ser en fjende, melder han det bare på kortet, og så er det omgående delt med alle andre på netværket. Man kan også sende beskeder og mindre filer – mange af de elementer, du har på din smartphone, har vi omsat til den militære verden.

Jesper Annexgaard forklarer SitaWares succes med, at det er et færdigt produkt, en såkaldt hyldevare:

– Vi har et produkt, der fra starten dækker 80-85 procent af alt det, kunden har behov for – så er der måske nogle små ønsker, som vi supplerer med og bygger ind. Derudover er det simpelt at bruge, og det har en åben arkitektur som kunden kan bygge videre på. Det betyder, at hvis de har særlige ønsker, kan de selv bygge det ind. 

Sitaware er i konstant udvikling, en ny anvendelse gælder analyse og afrapportering, forklarer Henrik Sommer: 

– Det nyeste vi arbejder med i SitaWare er databehandling med kunstig intelligens. Vi gør det muligt at analysere store datamængder fx billeder, videooptagelser o.s.v. ved hjælp af kunstig intelligens og på den måde udarbejde rapporter, som kan anvendes som beslutningsstøtte i en operativ kontekst. Så det er næste skridt, at vi går fra kortfokus til datafokus. 

SitaWare er NATO-landenes foretrukne kommando-kontrolsystem

SitaWare er det foretrukne kommando-kontrolsystem i verden og anvendes af langt de fleste NATO- og NATO-partnerlande – bl.a. USA, Tyskland, England, Letland, Danmark, Finland, Australien og New Zealand. Dette er en kæmpe fordel, når man træner og kæmper sammen. 

SitaWare er baseret på åben it-arkitektur, som gør det let at integrere med andre systemer. Det er en af årsagerne til, at systemet er så udbredt, da det sætter lande i stand til at samarbejde og dele informationer med koalitionspartnere. Derfor bruges det i flere internationale forsvarssamarbejder som aktuelt den britisk ledede Joint Expeditionary Force i Baltikum. 

SitaWare anvendes også af det britisk ledede multinationale Allied Rapid Reaction Corps (ARRC), der består af 21 landes styrker, herunder USA, Frankrig, Tyskland, Polen og Danmark. Og derfor indgår SitaWare på øvelser med disse landes styrker.

 Øvelse Viking, der ledes af Sverige i samarbejde med USA, er en af de største årlige multinationale øvelser, hvor, der bl.a. trænes krisestyring. SitaWare anvendes til at holde deltagerne fra de mange lande opdateret med et fælles billede af situationens udvikling og udveksling af informationer. Øvelsen foregår samtidigt i flere lande i og uden for Europa, og deltagerne er bundet sammen via elektronisk kommunikation.

 Senest har den amerikanske hær besluttet at indføre SitaWare ved alle taktiske enheder, der over hele kloden arbejder sammen med koalitionspartnere både under øvelser og operative indsættelser.

Fakta om SitaWare & Systematic:  Systemet er skabt af softwarevirksomheden Systematic i Aarhus, som blev grundlagt i 1985 med det formål at udvikle et kommunikationssystem til Søværnet. Siden har Systematic skabt en omfattende pakke af kommando-kontrol-løsninger til alle værn, som sikrer, at alle dele af forsvaret nemt kan dele oplysninger med hinanden og samarbejde gnidningsfrit. 

Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige og private sektor. Fælles for flere af disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data – ofte i kritiske situationer. 

Systematic er i dag Danmarks største privatejede softwarevirksomhed med mere end 1 million brugere på globalt plan og flere internationale koncerner som partnere. 

Flere fortællinger

Kærlighed ombord

Selv i krig findes kærligheden. Louise og Rasmus falder for hinanden under Operation Ocean Shield. Kærligheden blomstrer midt i Adenbugten.

Læs mere »

Sharp Guard

Danmark har sendt korvetten Peter Torbenskjold til Adriaterhavet. Ombord er Torben og en dag sidder han i o-rummet og hører om et angreb.

Læs mere »
Kasper Somaliske pirater

Somaliske pirater

Noget om piratjagt, og hvordan danske og internationale regler kan spænde ben, når det kommer til at retsforfølge piraterne, når bevisbyrden i form af våben, ligger på bunden af havet.

Læs mere »
Kasper Syrien

Kemiske våben

Kasper er udsendt som en del af den danske besætning ombord på Esbern Snare. De havde egentlig som opgave at patruljere i Adenbugten, men grundet krigen i Syrien og aftalen med Assad om at udlevere de kemiske våben, ryger Esbern Snare til Middelhavet for at beskytte to handelsskibe.

Læs mere »

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark lancerer løbende personlige fortællinger fortalt af dem, der gennem årene har været Udsendt Af Danmark til krig, kriser og katastrofer. 

Hør dem fortælle om det at være sendt ud til verdens brændpunkter – og kom med ind bag facaden hos Danmarks mange udsendte. 

Flere fortællinger

Nu kommer krigeren

”Jeg bad en ven tage nogle billeder af en sø, og så sad jeg med hovedet ind i skærmen,” fortæller Nicolai, om kun at se ørken og ild i 6 måneder.

Læs mere »

Byen var smadret

Finn er en af de få danskere, der ryger afsted for at bygge en lejr til alle nødhjælpsarbejderne, der er i Haiti efter jordskælvet 2010.

Læs mere »

Vi slår ihjel

Er det okay at slå andre ihjel? Når man er soldat, er man nødt til at forbryde sig mod de etiske love. Det er grundlæggende

Læs mere »

Hold dig i live

Lotte er kaptajn i Kabul og lærer, at vores problemer i Danmark er få og små. Det er farligt at være afghaner og livsfarligt at samarbejde med NATO.

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk