Tekst af Ann-Christina Salquist
Jesper har allerede en del udsendelser bag sig, og han er knap nok returneret fra en mission i Sri Lanka, inden han bliver sendt ud til Aceh-provinsen. En provins på øen Sumatra i Indonesien, som kort forinden Jesper kommer frem, har været ramt af en den største tsunami i mands minde.
Den ramte også Sri Lanka med 35.000 døde, men Aceh provinsen havde 130.000 døde.
De fleste danskere, der er født før 1990 husker tsunamien, der ramte 2. juledag 2004, men ganske få ved, at provinsen Aceh gennem flere år har levet med en borgerkrig.
’Frit Aceh Bevægelsen’ (GAM) havde kæmpet siden 1976 kæmpet for at provinsen Aceh kunne blive en selvstændig stat og på trods af gentagne fredsforhandlinger havde freden mellem de indonesiske styrker og oprørsbevægelsen endnu ikke indfundet sig. Men da flodbølgen rammer provinsen sker der noget.
På årsdagen for tsunamien valgte oprørsgruppen efter 29 års borgerkrig at opløse og afvæbne sig selv. Man mener, at tsunamien var den udslagsgivende kraft for fredsaftalen, da hele genopbygningen af provinsen var en politisk styrkeprøve for såvel den indonesiske regering og oprørerne. For at bringe provinsen på fode igen, var de tvunget til at samarbejde – og dette samarbejde bragte parterne sammen (kilde: Politiken).
Jesper bliver sammen med en række andre sendt ud som monitorer og har til opgave at tilse, at fredsaftalen mellem parterne bliver overholdt, men samtidig også støtte de tidligere oprørere med at blive integreret i samfundet igen som almindelige borgere.
Men sig har Jesper og de andre udsendte en stor pose penge fra det internationale samfund. Pengene skal bruges til at støtte de tidligere oprørere med at skabe sig et fundament for en og fredelig fremtid.
De tiltag og forslag, som de udsendte fra FN kommer med, virker ikke helt efter hensigten. Se og hør hele Jespers fortælling fra Aceh-provinsen.