fbpx

Dansk træning af Ukraines forsvar

Af journalist Peter Skautrup

Oberstløjtnant Jens Hjort møder op til interviewet på Kastellet i København med et krus kaffe i hånden. Kruset er prydet med en mosaik af Dannebrog og Union Jack og ”Orbital” skrevet med ukrainsk typografi. 

”Det er jo en britisk ledet mission, men da vi gik ind i den, omdøbte de den til en Joint UK-Danish Training Mission, hvilket er meget stort af dem, for vi er absolut den mindste bror i det spil,” siger han. 

Jens Hjort er del af et mangeårigt samarbejde om udvikling af det ukrainske forsvar.  

Han har beskæftiget sig med det tidligere Sovjet og de gamle øst-stater siden murens fald, været chef i den gensidige våbenkontrol og dansk repræsentant i Open Skies-programmet, OSCE mm. 

”I forbindelse med udbruddet af krigen i Donbas i 2014 intensiverede vi samarbejdet med Ukraine, og vi har et par gange om året med multinationale hold gennemført missioner ude i Donbas for at få et indtryk af, hvad var det der skete, og hvordan kunne vi hjælpe dem bedst muligt.” 

Del fortællingen med dit netværk

”Og så har jeg været med til at opbygge et stabiliseringsprogram via en freds- og stabilitetsfond, som Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forskningsministeriet og Justitsministeriet står bag.” 

”Det betød, at vi i 2016 indgik i en canadisk træningsmission der hed Unifier, og året efter engagerede vi os i Orbital, så det er relativt mange års samarbejde, vi har haft med Ukraine. Nu har jeg projektansvar for alt, hvad vi laver i Ukraine og Georgien, hvor noget af det sker inden for rammerne af Orbital.” 

Ude inden 24/2 

Indtil russerne i februar i år krydsede Ukraines grænser, havde Orbital en stab på 15 mand i Kyiv, to af dem var danske, resten briter. De var ude inden 24. februar, men med kort varsel. Taskerne var pakket og stod klar i gangen, køretøjerne blev linet op og efterset hver dag. 

”Hovedkvarterets ansvar var at formidle træningshold fra UK og os,” fortæller Jens Hjort. 

”Hold, der trænede ukrainerne primært på hærsiden. Staben skulle også koordinere træningen med den ukrainske generalstab – hvem skulle trænes hvornår – og så rakte Orbital tilbage til UK og os om at opstille et antal træningshold. Briterne har ledet og leveret hovedparten.” 

Danmark har udsendt ”i snit” 50 instruktører et par måneder om året. Briterne fire-fem gange så mange. De danske instruktører har typisk været befalingsmænd, men mange erfarne konstabler har også været afsted. 

Træningen foregik brigadevis og blev med Jens Hjorts ord ”skræddersyet” efter ukrainernes behov, som kunne være forskellige fra brigade til brigade. 

”Det krævede nogle gange kreativitet, hvis den ukrainske ledelse mente, en brigade skulle trænes i ”X, Y og Z”, og så dukkede brigaden op og ville hellere trænes i ”Æ, Ø og Å”, og så måtte man justere.” 

Jens Hjort anslår, at Orbital har nået at træne ca. 2.500 ukrainske soldater, som har kunnet videreformidle deres uddannelse til sidemænd. 

Fra sovjet-tilgang til vestlig 

Træningen havde to formål: Det ene var at forøge ukrainernes evne til at kæmpe i Donbas.  

Det andet var en mere generel omstilling til vestlige procedurer og føringsfilosofi:  

Delegering af ansvar, selvstændiggørelse. En mere decentraliseret ledelse, ”hvor man skubber ansvaret for opgaveløsningen ned på lavest mulige niveau.” 

”Hvilket for ukrainerne var fuldstændig chokerende,” siger Jens Hjort. 

”Jeg var første gang i Donbas i 14, og det, jeg så, var en meget sovjetisk tilgang til, hvordan man førte kampen: Ingen beslutningskompetence på lavere niveau. På min sidste mission i Donbas, inden Corona ramte os i 19, der kunne man mærke en tydelig forskel, særligt på den måde, de førte deres styrker på og uddelegerede ansvar.” 

”Hvis man kigger på krigen i dag, så er det helt klart den største effekt af vores træning derude, at ukrainerne har accepteret og evnet at implementere den vestlige ledelsesfilosofi og føring.” 

Den ukrainske soldat og den russiske handler derfor i dag vidt forskelligt:  

”Den lille fraktion jeg har set af det russiske forsvar – på individniveauet – så er forskellen på den ukrainske og den russiske soldat, at ukraineren accepterer og påtager sig et ansvar for at løse en opgave, som fører til, at han tager initiativ, han tager risici, hvor den russiske soldat langt hen ad vejen er styret af frygt. Det russiske militær er præget af en centraliseret beslutningsstruktur baseret på frygt og afstraffelse. Og helt overordnet, det er min udlægning, en manglende respekt for individet. Individet er til for staten, ikke omvendt. Det fører jo til manglende tillid til at delegere, til at tro på, at andre kan løse opgaven, og det er helt klart at ukrainerne har udviklet sig fra det. Altså en centraliseret ledelse straffer jo, så hvis du tager initiativ, og det går galt, så bliver du straffet.” 

”Der har ukrainerne anerkendt og tiltaget sig en ledelsesfilosofi, der ligner vores. Så man opfordrer, motiverer og også honorerer det personlige initiativ.” 

”Man kan se det på den måde, de har ført kampen på. Den måde de har angrebet den russiske styrke, forsyningslinjerne, logistikenhederne i baglandet med små enheder, det indikerer jo at der er delegeret ansvar i høj grad ud til den enkelte soldat.” 

Den vigtige førstehjælp 

Emnerne for træning har været mange: Skyttegravskrig, Counter IED, bykamp mv. og krigens love. 

”Den enkelte soldat har primært været interesseret i noget, der kunne anvendes i den kamp de skulle ud og gennemføre. Men et område som altid har haft deres store interesse, det er taktisk sanitetstjeneste, fordi det jo redder deres og deres kammeraters liv derude, så det har vi altid gjort meget ud af. Skud og skader efter eksplosioner. ” 

”Igen er der en typisk arv fra det sovjetiske, som man også ser russiske forsvar i dag: En manglende interesse og respekt for individet, så det er aldrig noget, der er gjort særlig meget ved. Hvis en soldat forblødte på slagmarken, så erstattede man ham bare med en anden.”  

Her har ukrainerne har set værdien af en anden tilgang og bygget deres egen kapacitet op, også med vestligt sanitetsudstyr.  

”Det gør jo, at soldaten har større villighed til at tage risici, for går noget galt, kan han redde eget liv eller kammeratens liv” siger Jens Hjort. 

Orbital lever endnu – med hovedkvarter i Tyskland. Siden 24/2 har orbitals instruktører forskellige steder i Ukraines nabolande fortsat træningen, nu med fokus på våben og udstyr leveret fra Vesten. 

Har man fra starten tænkt over, om Operation Orbital kunne være en provokation over for russerne? 

” Man skal huske at Donbas, det er jo otte års krig, hvor russerne har hævdet, de ikke var en del af det – hvilket er åbenlyst forkert, men det har de hævdet,” siger Jens Hjort. 

”Så vi har været ret åbne om det vi har lavet i Ukraine, for en af grundene til, at vi var derude, var at demonstrere vestlig støtte til ukrainerne.” 

 

FAKTA

i flere år har instruktører fra forsvaret været udsendt for at uddanne ukrainske soldater.

en del af ukrainernes succes på slagmarken tilskrives de vestlige metoder, som gør det muligt for soldaterne at operere i små grupper og selv tage beslutning og vise intiativ.

vi har talt med lederen af den danske del af "operation orbital".

Orbital er en britisk ledet mission, men da Danmark gik ind i den, omdøbte briterne den til en Joint UK-Danish Training Mission, hvilket er meget stort af dem, da Danmark så absolut er mindste bror i det spil. 

Missioner med mening

På denne tid for to år siden var der travlt, rigtig travlt – både blandt de danske udsendte i Ukraine og på den danske ambassade i hovedstaden Kiev. De var

Læs mere »

Operation Unifier

Operation UNIFIER Danske soldater deltager også i 2023 i træningen af ukrainske soldater. Grundet krigen i Ukraine blev den træning, som Danmark har bidraget til siden 2015, trukket ud og

Læs mere »
Felix Ebbestad Operation Orbital

Operation Orbital

Hør mere om, hvordan danske soldater arbejdede i Ukraine, inden krigen brød ud. Vi har lavet et interview med forsvarsattache Felix Ebbestad.

Læs mere »

Politiobservatør

Mogens er en erfaren herre med en lang række udsendelser i bagagen, da han rejser til Ukraine i forbindelse med EU’s mission, der startede op i 2014 efter Maidan revolutionen.

Læs mere »

Kontakt

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk