fbpx

Kabul - København

”Hvor skal I hen?” spurgte hun. 

”Afghanistan.” ”Hvorfor tager I derned, når I godt ved, det er farligt?” ”

Hvorfor bipper du varer ind, når du godt ved, det er kedeligt?” 

Det var jeg selvfølgelig ikke badass nok til at sige til hende. Men jeg blev lidt provokeret. Det storladne – men køvenlige – svar på hendes spørgsmål ville være, at vi er soldater, og det er vores job.

Del fortællingen med dit netværk

I januar 2019 tog Felix Østergaard til Afghanistan. Det var i krigens afgørende år. Det var, inden Kabul faldt, og præsidenten, regeringstoppen og de udenlandske styrker på få dage forlod to årtiers krig.

I al den tid Danmark har haft soldater i landet, har Felix og Mathias kendt hinanden. Da de som unge teenagere blev venner, var krigen et fjernt bagtæppe, som de af og til blev mindet om, når en soldat kom hjem i en kiste, eller når en bekendt fra gymnasiet indskrev sig i hæren for senere at havne i Helmand. Selv valgte Felix, ligesom Mathias, at studere journalistik.

Det var efter studierne, at Felix tog en sprogofficersuddannelse i dari – et af hovedsprogene i Afghanistan. Og sådan gik det altså til, at han senere blev udsendt på mission til det krigshærgede land.

Kort før Felix’ afrejse mødtes de på en café i Københavns Nordvestkvarter. Det var her, de blev enige om at sende breve til hinanden, mens Felix var i krig. Brevkorrespondancen er smuk, fordi den tilsyneladende er den mest enkle og umiddelbare måde at kommunikere med et andet menneske på. Men også kun tilsyneladende. For bag breves spontane refleksioner og hverdagsbetragtninger findes af og til glimt af, hvad det vil sige at være et menneske.

I Kabul/København skriver Felix og Mathias om de liv, de hver især lever. Han fra krigen i Afghanistan, hvor han møder rapkæftede officerer i cigarklubber, desillusionerede soldater, der fordriver tiden med bordtennisturneringer, håbefulde afghanske generaler ude af trit med situationen ved fronten og Mahboob fra it-forretningen, der drømmer om at finde kærligheden – helst i Danmark. Selv befinder Mathias sig i København indhyllet i en hverdag af freelancejob, fertilitetsbehandling, bryllupsplanlægning og tømmermænd.

Kabul/København handler om venskab, krig og kærlighed, liv og død og om ubemærket at træde ind i en ny livsfase med en gammel kammerat. Samtidig handler brevene selvfølgelig om Afghanistan. De 26 breve blev sendt under Felix’ to udsendelser i 2019 og i 2020. De er med andre ord skrevet i krigens sidste tid, hvor et forsigtigt håb om en fredsaftale endnu levede. Og hvor tanken om, at Taleban skulle generobre regeringspaladset og på ny undertrykke millioner af især kvinder, endnu var umulig at forestille sig.

I dag er det som bekendt en realitet, og af den grund kan man fristes til at spørge, hvorfor vi skal rode op i en krig, som vi i Vesten måske helst vil glemme. Svaret er simpelt: fordi Afghanistankrigen fandt sted og endte, som den gjorde. Brevene er et beskedent vidnesbyrd om en krig, der kostede tusinder af soldater og civile livet, og som endte i det rene kaos.

Kabul - København: Breve fra Livets Skæbnestunder

Bobby i profil

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts. 

Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter. 

Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Modtag fortællingerne på email

Vild kultur og vild forandring

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk