fbpx

Hærprovsten

“Det er universelt for menneskeheden og i alle religioner, at man ikke må dræbe. Men man er heller ikke i tvivl om, at man skal forsvare sin næste og det, man har kært”, fortæller Thomas.

Tekst af Ann-Christina Salquist

Thomas mener selv, at han har den bedste stilling, man kan få i Folkekirken og i Forsvaret.

Nemlig at blive chef for feltpræsterne. En opgave han har løst siden 2011. Inden han blev provst arbejdede han som feltpræst og har været sendt ud på fem internationale missioner, bl.a. Afghanistan Hold 9.

Udover at varetage hvervet som hærprovst er han også sognepræst ved Kastelskirken i København.

Herrens Veje

De fleste kender feltpræsten fra ’Herrens Veje’, hvor vi ser August Krogh blive udsendt som feltpræst. Og i den anledning bragte folkekirken.dk en række spørgsmål til hvervet om det at være feltpræst.

Og herrens veje er ikke uransagelige, da hvervet som præst i uniform bevæbnet med kors og våben desværre har givet en række negative associationer i medierne. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen feltpræster har løsnet et skud eller prædiker for andre end de, der frivilligt dukker op til de ugentlige gudstjenester.

”Gudstjenesten er det, vi tager afsæt i og det, vi henviser til. Gudstjenesten er også et lille stykke fædreland. Det er hyggeligt at samles og måske mødes til en kop kaffe eller en sodavand bagefter. Samtalerne er det næstvigtigste, selvom det fylder mest,” fortæller Thomas.

I fortællingen ’Liv & Død’ fortæller feltpræsten John om, hvor vigtigt det var for soldaterne at blive velsignet, inden de forlod lejren. ”Man kan ikke undgå at blive troende af at være udsendt,” fortæller John. ”Og hvis du kigger på soldaterne, så var de jo næsten alle sammen tatoveret med kors et sted på kroppen.”

Tro og tillid

Feltpræsterne bliver brugt rigtig meget. Thomas har til tider oplevet, at soldaterne har stået i kø for at tale med ham. De er nemlig ikke flove over at tale med feltpræsten. Det gode ved dem er, at de har samme rang, som dem de taler med. Så de møder alle i øjenhøjde.

Det er universelt for menneskeheden og i alle religioner, at man ikke må dræbe. Men man er heller ikke i tvivl om, at man skal forsvare sin næste og det, man har kært. Og det er desværre en opgave, som en række soldater har løst under udsendelse. Og en sådan handling kan ikke undgå at føre til refleksioner.

”Soldater er trænet til, at det er i yderste konsekvens, at man tager et andet liv. Det er jo ikke sjovt at slå et andet menneske ihjel,” fortæller Thomas.

Etik og moral

Feltpræsten er med til skabe en korpsånd og en god moral. Samtidig med det skal de være med til at sikre, at der er militær anstændighed.

Feltpræsten har også til opgave at bistå med refleksioner om balancen mellem dydsetik, pligtetik og nytteetik

Dydsetik: Dydsetik handler om at forene den rette handlen og det etisk forsvarlige med opnåelsen af den største lykke, det gode liv

Pligtetik: Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud

Nytteetik: Nytteetik er holdningen om, at en moralsk god handling sikrer størst mulig nytte for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor konsekvenserne af en handling (og kun disse), der er afgørende for, hvad en moralsk god handling er.

I Forsvaret laver de udsendte ofte en etisk test, som består i en række spørgsmål, før de udfører en handling, der kan have yderste konsekvenser:

  • Er det lovligt?
  • Er det hensigtsmæssigt
  • Vil du kunne leve med dig selv bagefter?

”Der er anstændighed. Sømmelighed. Ordentlighed. Alt det, som vi forventer af en god kammerat, og som ligger i rygmarven på alle i Forsvaret”, afslutter Thomas.

Se andre fortællinger fra feltpræster:

Mortens sidste rejse, Gud på patrulje, Frygt ikke, Hævn og kærlighed, Thor og Odin i fletten.

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Profil af Thorbjørn fra Beredskabet

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk