Min far i krig

”Når ens land kalder på én og man er tjenestegørende, så klapper man hælene sammen og så er den ikke længere” – citat: H.K.H. Prins Joachim til Danmark.

Tekst af Ann-Christina Salquist

H.K.H. Prins Joachim til Danmark har selv en baggrund i Forsvaret, og siden han i sin tid tog en reserveofficersuddannelse i Hæren, har Forsvaret stået ham nær.

I relation til projektet Udsendt Af Danmark bidrager H.K.H. Prins Joachim med fortællinger fra sit arbejde som særlig rådgiver for Center for Reservestyrken og om sit eget og sin families tætte og traditionelle bånd til Forsvaret.

At gå i krig for sit land ligger ikke fjernt for H.K.H. Prins Joachim, og i anledning af årsdagen for H.K.H. Prins Henriks død, ønsker vi at mindes ham med en personlig fortælling fra H.K.H. Prins Joachim om sin fars og farfars tid i det franske forsvar.

”Når ens land kalder på én og man er tjenestegørende, så klapper man hælene sammen og så er den ikke længere”, lyder det fra H.K.H. Prins Joachim.

H.K.H. Prins Joachim selv trådte ind i Forsvaret umiddelbart efter gymnasiet, men for H.K.H. Prins Henrik var det anderledes. Han blev først soldat efter, at han var færdiguddannet akademiker. Selvom H.K.H. Prins Henriks egen tid i det franske forsvar ikke står som den største og mest positive oplevelse, har det altid været vigtigt for ham, at hans sønner gjorde deres respektive pligt overfor landet.

Sådan er det bare

”Det var ikke sjovt for ham. Han blev også befalingsmand, mens han var i Algeriet. Og oplevede der krigens gru. Og oplevede soldaterlivet. Han har fortalt en hel del om det, men i øvrigt påfaldende nok, var der ingen soldaterkammerater derfra. Så det har været, ærlig talt, en parentes i hans liv. Til gengæld siger han, at det er enhver mands pligt at tjene sit land. Han sagde, at sådan er det bare”, fortæller H.K.H. Prins Joachim.

Både H.K.H. Prins Henrik og Henri Dunant, grundlæggeren af Røde Kors, mente, at ”Det er en af menneskehedens svøber. Vi kan ikke enes om tingene. Og en gang imellem så bliver det altså med våben i hånden”.

Og her er det, at nogen skal stille op for fællesskabet med våben i hånden, mens andre står bag linjerne og støtter de, der er blevet såret på grund af stridigheder mellem mennesker.

Til gengæld var H.K.H. Prins Henrik også den første til at sige, at krig er noget væmmeligt noget. Han sagde; “men desværre engang imellem, så er det det eneste redskab.”

Krig gennem generationer

H.K.H. Joachims farfar og far har været i krig. Farfaren deltog i 2. verdenskrig, hvor han stod ved Rhinen, da tyskerne gik over. Og H.K.H. Prins Henriks stedfar deltog i 1. verdenskrig. 

Det, som der kendetegner de tre generationer, der har deltaget i tre forskellige krige, er, at de har talt åbent og ærligt om det, men også omvendt alle sagt; ”vi skal ikke glorificere noget, for der er ikke noget glorificerende i krig”. 

Til september 2019 fortsætter H.K.H. Prins Joachim sin militære uddannelse ved det franske militærakademi.

Se også den anden film med H.K.H. Prins Joachim; Da Danmark slog i bordet

Del fortællingen med dit netværk
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk