fbpx

Blue Line

”Krig er ikke pænt. Krig er noget skidt.” afslutter Lars, inden han fortsætter sin talestrøm om det positive ved at være udsendt og de mange muligheder og typer af missioner, der findes.

Del fortællingen med dit netværk

Tekst af Ann-Christina Salquist

Oprindeligt er Lars uddannet i Flyvevåbnet, og det var også her han trådte sine ´barnesko´ for det, der senere skulle blive en karriere som udsendt til internationale missioner rundt om i verdens brændpunkter.

Lars´ første mission var i 2004, hvor han var udsendt som en del af danske detachement, der skulle etablere det, der i er kendt som NATO Air Policing i Baltikum. Her var den primære opgave at levere støtte til de belgiske F-16, som bidrog til opgaven i første runde.

Siden har Lars været udsendt som en del af ISAF, BAP, UNTSO, EUMM, EUPOL Afghanistan, CPCC – og som civil under EU og i sidste EU Mission EUAM Irak sluttede i Oktober i Irak. I øjeblikket er Lars udsendt som Rådgiver i NATO Resolute support missionen i Afghanistan. For udenforstående er de nævnte forkortelser volapyk, men det betyder, at Lars har været udsendt både som en del af NATO´s, FN´s og EU´s missioner rundt om i verden – heriblandt Georgien, Libanon, Afghanistan, Bruxelles og Irak.

Du finder mere om de mange forskellige missioner her.

Den hårdeste mission

Dagens fortælling fra Lars går tilbage til hans udsendelse til Libanon som udsendt FN-observatør i 2006 og 2007. I den periode, hvor Lars var i Libanon var der godt gang i konflikten mellem Hizbollah og Israel.

Lars fortæller; ”Oplevelserne fra Libanon under krigen er nok det hårdeste, hvor jeg mistede 4 kolleger (ikke danske) og var også var med til at evakuere en Italiener igennem et område fyldt med minefelt”.

Sammen med de andre observatører er Lars´ opgave at holde øje med, hvad der sker i området, skrive rapporter og sende meldinger til FN om udviklingen i landet. De bevæger sig omkring “Blue Line“, der næsten følger grænsen mellem Israel og det sydlige Libanon.

34 dage i krig

Som Lars beskriver det, er det et smukt område med en flink befolkning. Men på det tidspunkt, hvor Lars er i området, går Hizbollah ind og kidnapper to israelske soldater. Og i situation, hvor uroen hele tiden ulmer lige under overfladen, er Hizbollahs aktion med til at antænde området fuldstændigt.

Granaterne flyver om ørerne på dem. Når man er udsendt under FN observatør har du som udgangspunkt ikke mandat til at agere, men kun reagere, så de udsendte observatører kan ikke gøre andet end at være passive iagttagere til den krig, der udspiller sig for øjnene af dem.

På et tidspunkt går det galt, selvom observatørerne gentagne gange har gjort opmærksom på, at de er FN og er ´fredet´, men situationen eskalerer.

Og i løbet af de 34 dage mister de 52 udsendte observatører fire kolleger, da en af deres patruljebaser bliver bombet. Derudover bliver en af officererne skudt i ryggen og mister førligheden i benene.

De forskellige situationer sætter Lars´ militære erfaring og træning som soldat i aktion. På et tidspunkt er det nødvendigt for dem at evakuere kollegaen gennem et mineret område, mens bomberne praktisk talt flyver om ørerne på dem.

De når at få evakueret deres patruljebase, men desværre bliver en af de andre patruljebaser bombet tre dage senere – patruljebase Khiam.

10% tab på tre dage

Det sætter sine spor, når en enhed på 52 observatører bliver reduceret med fem mand. I løbet af tre dage mister de fire mand under bombeangrebet og en mand, der bliver såret.

Alene slaget mod patruljebasen Khiam er rigtig hårdt. Fire mand på én gang, hvor observatørerne ikke har anden mulighed end at kigge og lytte på. Da bomben rammer og de kan høre deres kolleger kalde over radioen, mister Lars og de andre muligheden for at kommunikere. De kan kun høre, at der bliver kaldt, men ikke reageret.

”Det var frygteligt. Og vi kunne ikke komme til dem. Og vi mistede vores radiokommunikation. Så i en del timer kunne vi bare høre over radioen, at der blev kaldt og kaldt – og de svarede ikke”.

”Kollegernes sidste melding var, at der kommer granater, og der kommer mange. Og de rammer midt vores base. Og til sidst er der bare stille,” fortæller Lars.

Det er hårdt og sætter sin spor.

”Krig er ikke pænt. Krig er noget skidt.” afslutter Lars, inden han fortsætter sin talestrøm om det positive ved at være udsendt og de mange muligheder og typer af missioner, der findes.

”Det kan godt være, at de (fjenden) får en ørefigen, men vi er også med ude og hjælpe med at bygge det op igen”.

Personlige tanker

En dag midt i krigen – neutral og kunne bare skue
Ud på krigen og rædslerne i lys lue
En granat her og en bombe der
En rapport i radioen om det vi ser

Den ene dag tog den anden
Man bliver blind og krigsimmun som fanden
Jo mere der sker og jo mere man ser
Man bliver lidt død indeni – mer og mer

Billedet af en stor bombe der rammer plet
Er trænet, men giver stadig et spjæt
Ser en radiomast slynget op i slowmotion og så et tryk
Kigger videre og ser den lille pige revet fra hinanden i ryk

Familien er smadret og ligger i flere stykke – livet er væk
De er alle døde, splittet ad….har jeg noget i munden – er det bræk
Spytter ud og observerer videre og husk at rapportere
Ja, det var en ordentlig en, koordinaterne er – ja der kommer nok mere

Du er kun bevæbnet med din hjerne og dit hjerte
Og du kan kun med få dele din smerte
Rang eller akademisk grad betyder intet her
Dine handlinger siger bare så meget mer’

Fulgte dem på radioen til sidste sekund
Men ingenting – nogen havde lukket deres mund
Havde selv oplevet det samme blot dage tilbage
Pis havde vi mistet nogen i denne krigs måske sidste dage

Vores center kaldte på radioen hele natten
Men ingen svarede – der var kun skratten
De havde fået granater og sluttede med en stor bombe
Pis – hvem leverede den – sådan en tumpe

Der røg fire fandens gode kammerater i svinget
Ikke godt – kunne godt have ønsket dommen var betinget
Lidt tid til siden og så ville de være tilbage
Men dommen var afsagt – det var deres sidste dage

Det var blot endnu en tur – endnu en mission
Ingen derhjemme fatter det eller min reaktion
Et jagerfly kom forbi og jeg var nede på maven
En naturlig reaktion – blot ikke hjemme i haven

Om Libanon 2006 – skrevet i 2018 få dage før 12 års “commemoration”

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts. 

Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter. 

Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Profil af Mads

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk