fbpx

Kannibaler

I Congo spiser man mennesker. Og Thøger kommer på tæt hold af de lokale kannibaler, da han er udsendt til Congo på en FN-mission.

Tekst af Ann-Christina Salquist

Thøger er en af de godt 1.000 danskere, der var udsendt til missionen ONUC som en del af FN´s fredsbevarende styrke i republikken Congo i perioden fra 1960 til 1964.

Det var første gang, Thøger skulle ud og flyve. Det var første gang, at Thøger skulle have et pas.

Så at komme fra Vostrup i det mørke Jylland i 1962 og så lande midt i Afrika var noget af en omvæltning for den nyudnævnte sergent fra militærpolitiet.

Et kulturmøde, der har sat sine spor hos Thøger, og særligt en historie, sidder knivskarpt i hukommelsen; Historien om Baluba Cats, der spiste en irer.

Congos historie – den er lang

Congo var fra 1885 og frem til 1960 under belgisk styre. Først som den belgiske Kong Leopolds personlige ejendom, indtil han i 1908 blev internationalt fordømt og måtte afgive Congo til den belgiske stat, hvor landet skiftede navn til Belgisk Congo.

Historien om tiden under Kong Leopold er grum og horrible og havde grusomme følger for Congos befolkning. Hvis man vil vide mere om, hvilke grufuldheder, som Kongen udførte, kan vi anbefale ´Kong Leopolds arv´.

Det blev bedre for befolkningen, men i løbet af 1950´erne begyndte en uddannet og indfødt elite at stille krav om et selvstændigt Congo. Et oprør i Leopoldville (nuv. Kinshasa) i 1959 satte gang i processen om selvstændighed, og 30.6.1960 bliver Congo udråbt som ´Republikken Congo´.

Politisk var landet imidlertid splittet og få dage efter at Congo var blevet selvstændig begyndte de første kampe at opstå, og belgierne flygtede ud af landet.

Situationen blev mere kaotisk, da den kobberrige provins Katanga (Shaba) løsrev sig, og dermed blev Congokrisen var en realitet. Belgiens militære indblanding fik Lumumba til at anmode FN om hjælp, og 10.000 FN-soldater blev sendt til landet.

Internt i Congo var der uro, ustabilitet og interne stridigheder. FN havde ikke styr på situationen, og congoleserne var ikke meget for hverken belgierne og eller FN, som Thøger så fint forklarer.

Først i 1963 får FN-tropperne styr på Katangas styrker og i 1965 får den congolesiske regering kontrol over landet.

ONUC var FN´s første fredsbevarende mission med en betydelig militær styrke, og som i en periode måtte overgå fra fredsbevarende til at agere militær styrke. (Kilde: Den store danske)

Og historien fortsætter frem til i dag, hvor Den Demokratiske Republik Congo fortsat er et uroplaget land med mange interne stridigheder. I en analyse fra 2018 vurderes det, at 5.500 congolesere hver dag flygter fra krig og ufred i Congo.

Efter Militærpolitiet

Da Thøger forlod militærpoliti-skolen var han en bedre udgave af sig selv. En dreng med 7 års skolegang var blevet en mand i militærpolitiet og i Congo. Efter missionen til Congo videreuddanner Thøger sig til politimand, hvor han i årene efter og frem mod år 2000 gjorde karriere i politiet.

Ikke kun en national karriere, men en international karriere. 17 udsendelser til 17 forskellige lande blev det til i alt.

Del fortællingen med dit netværk

Flere fortællinger

Hør de udsendtes fortællinger

Den 5. september 2018 lancerede Udsendt Af Danmark den første af en lang række af personlige fortællinger fortalt af de udsendte selv. 

Du kan høre dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter – og komme med ind bag facaden hos Danmarks mange udsendte. 

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk