Tekst af Ann-Christina Salquist

I begyndelsen af august 1990 invaderede Irak Kuwait – og i løbet af ganske kort tid blev det besluttet, at Danmark skulle stille med en korvet i Den Persiske Golf.

I løbet august måned blev det både besluttet af Folketinget, at vi skulle bidrage til FNs embargo mission i Golfen.

I ”Olfi i Golfen” fortæller Niels om den dosmerseddel, der blev skrevet, mens Peter Juel lå for anker i Kolding Havn, da rygterne om en mulig udsendelse begyndte at røre på sig. På den lange liste stod bl.a. også ”Link 11-udstyr”.

Yderst hemmeligt

Niels fortæller om indkøbet af de mange ting, men også om en historie, som på daværende tidspunkt kunne have sikret én et ophold bag tremmer.

”Det er kun fordi, det er så lang tid siden at jeg tør røbe den historie, fordi dengang var det jo stort set noget, man kunne komme i spjældet for, ” fortæller Niels.

Indkøbet af det famøse Link-11 udstyr var Niels´ ansvar. Tilbage i 1992 var det et yderst vigtigt og smart datalink system, som NATO anvendte. Det gav mulighed for, at man kunne sende beskeder til hinanden – noget a la nutidens SMS´er. Det gav mulighed for at sende taktiske data fra et skib til et andet. Og på den måde kunne man få overblikket over, hvad der var i luften i det pågældende operationsområde.

Essentielt udstyr

Der var sket meget siden Jutlandia – og for første gang siden da skulle Danmark indgå med et skib i en international mission. Så at få fingre i Link-11 var helt vitalt for korvettens deltagelse i missionen.

”Men Danmark havde bare aldrig haft råd til at købe Link-11. Men nu stod det jo på vores liste med solbriller. Og solcreme. Og Link-11. Og korte bukser og det hele. Så det blev bare indkøbt lynhurtigt,”, afslører Niels om den hektiske tid i august 1992.

Forsvaret var hurtige og fik ved hjælp fra Terma indkøbt et Link-11 udstyr et sted i Tyskland, der kom til Danmark relativt hurtigt og stillet op i et telt på Holmen.

Niels blev derefter sendt på en uges kursus i Tyskland og blev dermed til Danmarks Link-11 ekspert. Og efter en hurtig test af anlægget, der sikrede, at alle knapperne virkede så blev anlægget sendt afsted med Lufthansa Cargo Plan – sammen med en kustode fra krypto-kontoret, der sad op en klapstol ved siden af anlægget midt i i lastrummet. Omkring håndleddet var han forbundet med sin cavalet mappe et håndjern.

”Og så fløj de ellers til Golfen. Og jeg fløj med et kommercielt fly derned. Og så var min opgave, at jeg måtte ikke rejse hjem før det anlæg det virkede nede ombord på skibet. For skibet kunne simpelthen ikke komme på havet, hvis ikke det var oppe og virke,” forklarer Niels.

Men ikke alt gik som det skulle.

NATO og USA – er ikke ´same same but different 

På kajen i Jebel Ali stod Niels med en mand fra Terma. De skulle i gang med at installere link-11 anlægget på Olfert Fischer, så der kunne komme gang i krypto-apparatet, men de hemmelige talkombinationer afslørede ingenting.

Det viste sig hurtigt, at kufferten havde været fyldt med NATO-krypto, og ikke den amerikanske nationale krypto, som missionen brugte. Så nu skulle der tænkes alternativt – og hurtigt!

”Det er da kun fordi det er så lang tid siden, at jeg tør røbe den historie. Fordi dengang var det jo stort set noget man stort set kunne komme i spjældet for, ” afslutter Niels.

”Det var vilkårene, og jeg synes egentlig at historien illustrerer på glimrende vis, hvor vi var henne, når vi rent mentalt snakkede internationale operationer dengang”.

Vil du vide mere, kan du se fortællingen ”Jubel på Langelinie” og ”Olfi i Golfen” eller læse artiklen ”Olfert Fischer i Golfen” på Flådens Historie.