fbpx

Skibet hed Jutlandia

I dag er det 73 år siden, at Jutlandia sejlede afsted fra Langelinie i København med kurs mod Korea.  Her skulle hun deltage som hospitalsskib i krigen mellem Nord- og Sydkorea.  
 
Del fortællingen med dit netværk
Krigsudbruddet den 25. juni 1950 havde skabt en anspændt stemning mellem Den kolde krigs stormagter, og fra dansk side vurderede man, at et hospitalsskib var en måde, hvorpå Danmark kunne støtte FN’s indsats uden at man samtidig virkede provokerende og aggressiv i sovjetiske øjne. 

Jutlandia var bygget som et linjeskib i 1934, havde gjort tjeneste i ØKs handelsflåde, og blev nu rigget om til et moderne hospitalsskib. Hun skulle nå afsted på i alt tre togter – samlet set 999 dage fjernt fra Danmark.
 
Ombord var skibets besætning på 97 mand, men også 91 læger, sygeplejersker og andet sygeplejepersonale. Der var stor opbakning til skibet og dets mission, og kajen var da også tæt pakket, da tusindvis af mennesker var dukket op for at tage afsked med skibet. 
 
Den store opbakning viste sig bl.a. også, da Røde Kors slog 40 stillinger som sygeplejersker op. Organisationen modtog  næsten 4000 ansøgninger.  I modsætning til hvad Kim Larsen sang mange år senere, så var de fleste af sygeplejerskerne faktisk mellem 28-40 år gamle.  Andre mener dog, at referencen til sygeplejerskens alder på seksten år, var en reference til skibet, der var bygget på Nakskov Værft i 1934.
 
Da man potentielt set skulle behandle hårdt sårede soldater, ville man ikke antage helt unge kvinder til det barske arbejde. På Jutlandias tre togter blev der foretaget 4360 operationer på cirka 5000 sårede og syge soldater. På det første togt havde personalet ordrer til udelukkende at behandle soldater, men da der ved ankomsten var relativt stille ved fronten, valgte skibets besætning at gå i land og behandle civile koreanere. 
 
På de efterfølgende togter fik man tilladelse til at behandle civile, og ved Jutlandias sidste hjemkomst havde man behandlet godt 10.000 koreanske civile. En gestus som stadig mindes ved en årlig kransenedlægning på Langelinje. 
  
  

Hurtigt overblik over Danmarks bidrag i forbindelse med krigen i Korea

1. Baggrund: Koreakrigen varede fra 1950 til 1953 og var en konflikt mellem Nordkorea (støttet af Sovjetunionen og Kina) og Sydkorea (støttet af FN, hovedsageligt USA og andre allierede).

2. Danmarks Rolle: Danmark deltog ikke med kampstyrker, men bidrog på andre måder som en del af FN’s indsats.

3. Hospitalsskibet Jutlandia:

  • Det mest markante danske bidrag var hospitalsskibet Jutlandia.
  • Sendt til Korea 23. januar 1951 efter en anmodning fra FN.
  • Skibet var udstyret til at fungere som et fuldt operativt hospital.
  • Behandlede såvel militære som civile patienter under krigen.

4. Medicinsk Personale:
Om bord på Jutlandia var der dansk medicinsk personale, herunder læger, sygeplejersker og teknisk personale. som leverede vigtig lægehjælp og kirurgiske indgreb.

5. Humanitær Indsats:
Ud over at behandle krigsskader ydede Jutlandia også humanitær hjælp til den lokale befolkning, herunder medicinsk behandling og uddannelse i sundhedspleje.

6. Diplomatisk Støtte:
Danmark støttede også FN’s indsats i Korea gennem diplomatiske kanaler og er den dag i dag en anerkendt og stærkt respekteret indsats, som hvert år bliver hædret fra den syd-koreanske ambassade i København.

7. Varighed af Engagement:
Jutlandia var i Korea fra 1951 til 1953 og gjorde en betydelig indsats i løbet af sin tid der. I oktober 2023 blev 70året for Jutlandias sidste togt fejret med kransenedlægning og overrækkelse af medaljer fra den syd-koreanske ambassade på Kastellet i København

8. Eftervirkninger:
Jutlandias indsats i Koreakrigen har haft en varig indflydelse på opfattelsen af Danmarks rolle i internationale humanitære missioner og bliver fremhævet som et eksempel på ikke-militær, men alligevel vigtig, deltagelse i internationale konflikter.

 

Oplev flere fortællinger

Fotograf: Per Amnitzbøll Rasmussen

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts. 

Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter. 

Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk