Tekst af Ann-Christina Salquist

Knud har været de fleste steder, hvor danske soldater har været. Han har været til at dokumentere de danske soldaters indsats til lands, til vands og luften.

I godt 20 år fra 1992 til 2012 har Knud ofte stået bag kameraet og været med til at lave reportager fra felten. Hvor mange gange det er blevet til, har han selv dårligt styr på.

”Men jeg har været de fleste steder, hvor Danmark har haft soldater udsendt,” fortæller Knud.

Men det er en tur til Baghdad, der står tydeligt i hukommelsen. Rejsen derned sker som så mange gange før, når han er afsted med Forsvaret, men en Hercules C-130. Men denne gang sker der noget særligt. Flyet laver en manøvre, hvor den fra 10.000 fod nærmest bevæger sig vandret ned gennem luften til jorden.

Baggrunden er, at der jo kan komme en raket og skyde sådan en C-130’er ned.

”Så det er fra 10.000 fod og til scratch på et øjeblik. Det har jeg sgu ikke lige prøvet før,” griner Knud.

Ved ankomsten til Baghdad bliver de hentet af en gruppe hærdebrede amerikanere, der i nogle Black Suburban biler drøner afsted med teamet fra lufthavnen og ind til Green Zone.

Du stopper ikke

De kører stærkt og viger ikke tilbage for noget som helst.

”Fordi stopper man, er man i fare for at blive ramt af en raket eller et eller andet,” forklarer Knud.

Da de ankommer til Green Zone, bliver de installeret på det hotel, hvor journalister, der er ude med de allierede bor.

Green Zone er et område, som man vurderer, er forholdsvis sikker. Det kræver en særlig adgang at komme ind og der er bevogtning hele vejen rundt om zonen.

Knud er vant til at dokumentere, hvad der sker – og derfor har han også tændt kameraet på turen fra lufthavnen til Green Zone. Men da amerikanerne finder ud af, at Knud har filmet hele forløbet gennem checkpointet, blev de ellers så imødekomne amerikanere lidt mere hårde i filten.

”Det var måske ikke nogen særlig god idé. At der blev filmet, hvordan man havde sikkerheden for at komme ind i basen. Så de billeder blev jeg

faktisk bedt om at slette igen”, forklarer Knud.

Ren rutine

Når det at rejse ud bliver en vane, og man er helt med på, hvordan sikkerhedsprocedurer og udrustning fungerer, tænker man ikke altid nærmere over, at der også er nogen pårørende. Nogen pårørende, der i sidste ende, kun ser det billede, som medierne beskriver.

For Knud går det først op for ham, at han glemmer at involvere sin familie, den dag datteren pludselig spørger ind til, hvad han egentlig laver – lige inden han skal til Baghdad igen.

Se eventuel filmen med Lene om “Omtale og Angst” eller Per, der fortæller om sin datters reaktion på dengang, han skulle afsted med Lene Siel.