fbpx

Fra Fanø til Sumatra

”Jeg var en del af beredskabet,” siger Laurits, der vokser op på det barske Fanø. På Sumatra oplever han langt voldsommere naturkræfter.

Tekst af Axel Boisen

”En af de første oplevelser, jeg er sikker på, at jeg kan huske, var stormfloden i 1981,fortæller Laurits, der er født og opvokset på den jyske vestkyst. ”Min far arbejdede i katastrofeberedskabet, så da jeg bliver gammel nok til det, bliver jeg selvfølgelig en del af stormflodsberedskabet på Fanø.”

Laurits har hele livet vist, at han ville arbejde med ekstremt vejr og dets påvirkning af vores samfund og dagligdag. Han har taget holdlederkurset på Beredskabsstyrelsens tekniske skole og en uddannelse fra Købehavns universitet i vand og sanitet i katastrofesituationer og tog sin værnepligt i redningsberedskabet. Han har været udsendt tre gange gennem UNHCR og Beredskabsstyrelsen og underviser i dag andre på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Metropol i København.

Ground Zero
Kaos og naturkræfter er Laurits’ rette element, hvilket han får prøvet af ved den store tsunami i Det Indiske Ocean i julen 2004. Her skaber det kraftigste jordskælv i verden i 40 år en 10 meter høj flodbølge, der river alt med sig. Det første sted bølgen rammer er byen Banda Aceh på Sumatra, og Laurits fra Fanø, står nu pludselig på Sumatra, der er fuldstændigt smadret. ”2. juledag-tsunamien i 2004 var ekstrem voldsom. Der var vi på Sumatra med hospitalet.

Ude i Banda Aceh, hvor vi var, omtalte man havnen som Ground Zero,” siger Laurits, der kommer hjem med en førstehåndsviden om noget, alle ser på fjernsynet. ”Så oplevede jeg at sidde i selskaber, hvor folk sidder og fortæller hinanden om deres egne oplevelser af det, hvilket er meget normalt. Det er at have en dialog og en samtale, at jeg fortæller noget, og du fortæller noget. Men på en eller anden måde lidt ensomt at sidde blandt folk, der faktisk kan tale fuldstændig frit om deres oplevelser af denne her katastrofe, fordi de har oplevet den på meget nært hold. De har set den i fjernsynet,” beretter Laurits, der er ret påvirket af oplevelserne efter hjemkomsten.

I dag er han synlig i debatten om anerkendelsen af alle typer af udsendte. ”Jeg fik et brev fra kommunen op til Flagdagen, fordi jeg har været udsendt. Der stod, at vi kunne komme ned og klappe af soldaterne. Jeg er jo ikke soldat, men jeg er jo stadig veteran.”

Del fortællingen med dit netværk
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Jan det første hold

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk