Repatrieret… Det betyder egentlig i al sin enkelthed “at vende tilbage til sit fædreland”, men når det bliver brugt om udsendte soldater, der bliver sendt hjem fra mission før tid, kommer det ofte til at klinge noget mere hult. De vender tilbage til fædrelandet, men også med en følelse af skyld og skam.
Tekst af Ann-Christina Salquist
At blive repatrieret er hårdt – og især, når man selv skal træffe beslutningen om at rejse hjem fra en mission. Al forskning viser, at de soldater, der bliver repatrieret – kommer hjem før tid – uanset årsag har større risiko for at udvikle varige psykiske efterreaktioner.
Det er ingen hemmelighed, at Per har PTSD. Han var indtil for år tilbage manden, der var ovenpå med damer, druk og en fed tid i forsvaret. Men udsendelsen til Afghanistan ISAF hold 2 gav Per nogle hak i tuden, som han ikke kunne få til at hele.
I årene mellem ISAF hold 2 og ISAF hold 8, hvor Per tog afsted igen, var fortidens spøgelser til at holde på afstand, men da han igen havde Afghanistans støv under støvlerne kom det hele tilbage – og han kunne mærke, at han blev nødt til træffe en beslutning.
En beslutning om at blive repatrieret – en beslutning om at svigte sine gutter – en beslutning om at rejse hjem og se sig selv blive erklæret ´varigt uegnet til tjeneste´ og dermed også modtage en fyreseddel og se alt det, som han havde kært og kæmpet for forsvinde ud i horisonten.
I dagens fortælling hører vi Pers overvejelser – og på torsdag kommer Pers fortælling om de konsekvenser, det har haft for ham at træffe beslutningen om at rejse hjem.
Fakta: Vil du vide mere om de forskellige missioner i Afghanistan, kan du trykke på “tagget” Afghanistan.
Flere fortællinger

Evakueringsindsatsen slutter – 1.077 fløjet ud med det danske Hercules-fly
Danmark har bidraget med styrker i Afghanistan fra januar 2002 frem til juni 2021. I

Kabul under angreb – Kæmpe international evakueringsindsats
Med udgangen af juni 2021 forlod de danske soldater officielt Afghanistan og tyve år indsats

Vejen ud af Afghanistan – et hurtigt overblik
Efter tyve års indsats i Afghanistan forlader de internationale styrker Afghanistan i sommeren 2021. Forberedelserne

En kamp mod uretfærdighed
Kevin er udsendt til Kosovo og Afghanistan i løbet af sin karriere som soldat. Han er drevet af en kamp mod uretfærdighed.
Hør de udsendtes fortællinger
Udsendt Af Danmark lancerer løbende personlige fortællinger fortalt af dem, der gennem årene har været Udsendt Af Danmark til krig, kriser og katastrofer.
Hør dem fortælle om det at være sendt ud til verdens brændpunkter – og kom med ind bag facaden hos Danmarks mange udsendte.