fbpx

Da Rusland invaderede Ukraine

Personlige beretninger fra Beredskabsstyrelsens udsendte

Frivillige og medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen har siden 1953 været udsendt til alverdens brændpunkter på mere end 350 internationale operationer. En stor pulje af dedikerede frivillige og fastansatte gør 

Beredskabsstyrelsen i stand til med kort varsel at rykke ud for at yde civilbefolkningen beskyttelse imod konsekvenserne af katastrofer og krig.

Del fortællingen med dit netværk
Mobilhospital på vej til Ukraine
Udsendte fra Beredskabsstyrelsen leverer nødhjælpen direkte til lagre i Ukraines nabolande
Previous slide
Next slide

Det var også tilfældet, da Rusland invaderede Ukraine. Allerede dagen efter invasionens begyndelse var Beredskabsstyrelsen klar med hjælp til Ukraine. Siden har styrelsen håndteret over 50 humanitære indsatser relateret til krigen i Ukraine. 

Mobilhospital leveret igennem Polen 

Den 25. februar 2022 – dagen efter krigens begyndelse – kørte Robert og hans kollega Lars til Polen. Herfra skulle de overdrage et dansk mobilhospital til Ukraine. Men allerede få timer efter deres afgang stod det klart, at Robert og Lars ikke blot skulle bane vej for mobilhospitalets transport til Ukraine. De skulle også hjælpe med, at de donationer, der begyndte at strømme ind fra resten af EU, kunne sendes videre ind i Ukraine. For at lykkes med det måtte de trække på deres erfaringer fra det daglige arbejde i Beredskabsstyrelsen og tidligere internationale udsendelser. 

”Sådan er det, når man er de første på pletten. Hvis vi åbnede en for snæver korridor mod Ukraine eller fandt en forkert lokalitet til omlæsning af gods, ville EU-donationerne sidde fast i en flaskehals. Derfor kom handlingsprincippet om at tænke stort fra starten i spil sammen med vores kendskab til EU-systemet”, siger Robert. 

For Robert er det at være udsendt for Beredskabsstyrelsen noget særligt, fordi internationale missioner ofte stiller særlige krav til de udsendtes kompetencer og evner til at tænke ud af boksen. Men særligt det mellemmenneskelige aspekt af udsendelser er meningsfuldt for Robert. Noget som han også oplevede på turen til Polen.  

De sproglige og kulturelle forskelle man møder, både mellem os og modtager, men også de udsendte imellem, er værdifulde og inspirerende. Mødet med den ukrainske konsul, som officielt skulle modtage mobilhospitalet, de polske myndigheder, ukrainske flygtninge og NGO’er understregede igen, at omsorg og empati ikke defineres af kultur eller opvækst. Den er iboende og nærværende. 

Transport af donationer 

Det mobilhospital, hvis transport til Ukraine Robert og Lars faciliterede, er en del af de 4.800 tons nødhjælp til en værdi af mere end 220 mio. kr., som Beredskabsstyrelsen siden februar 2022 indtil videre har bidraget til at transportere til landene omkring Ukraine. Finn, som er pensioneret lastbilchauffør og frivillig i Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje, har som chauffør leveret forskellige former for nødhjælp fra Danmark til Ukraine. Herunder firehjulstrækkere, generatorer, brandslukningsudstyr og telte. For Finn var det første gang, han skulle afsted til et område præget af krig, og den oplevelse gjorde et stort indtryk på ham. 

”Jo længere vi kom ned, og jo flere flygtninge vi så, jo mere berørte blev vi af situationen. Krigen bliver virkelighed for én, når man ser så mange flygtninge. Det var især hårdt at se kvinderne og børnene, der kiggede ud i ingenting – vi vidste jo godt, hvad deres situation var”, siger Finn. 

Siden sin første tur i februar har Finn været afsted med donationer til Ukraine yderligere to gange. Hans egen oplevelse er, at indsatsen betyder noget – både for ukrainerne og for ham selv og for ukrainerne. 

”Jeg er stolt af, at jeg har bidraget – det betyder rigtig meget. Og jeg fornemmer også, at donationerne er til stor hjælp for Ukraine.” 

Teamledere til EU’s humanitære indsats 

Godt en måned inde i krigen anmodede EU-Kommissionen om ekspertbistand til organiseringen af den humanitære indsats i relation til krigen i Ukraine. Beredskabsstyrelsen reagerede på anmodningen og sendte to eksperter til henholdsvis Polen og Slovakiet, hvor de som teamledere for EU’s koordinationsteams bistod med oprettelsen af logistiske knudepunkter. 

Peter, som er pensioneret medarbejder fra Beredskabsstyrelsen, blev udvalgt til indsatsen i Polen. Her oplevede han en kompleks operation, hvor formålet både var at støtte Ukraine med den nødvendige nødhjælp til civilbefolkningen samtidig med, at der skulle ydes støtte til de polske myndigheder i deres arbejde med modtagelse af mere end 2,6 millioner flygtninge. En opgave, som Peter sammenligner med Beredskabsstyrelsens indsættelse på Balkan i 90’erne. 

For Peter, som har været udsendt til talrige internationale indsatser for Beredskabsstyrelsen i løbet af de seneste 28 år, er det vigtigt at kunne hjælpe mennesker i nød. 

 Det giver mig en tilfredsstillelse at kunne yde en indsats til gavn for de mennesker, der af den ene eller anden årsag har behov for hjælp, siger Peter. 

Sundhedseksperter til EU’s medicinske evakueringer 

I takt med krigens udvikling opstod et behov for evakueringer af ukrainske patienter til behandling i lande uden for Ukraine. Så da EU besluttede at oprette et medicinsk evakueringscenter, tilbød Beredskabsstyrelsen at sende danske sundhedseksperter til Polen for at bidrage til opgaveløsningen. Det danske bidrag bestod af sygeplejersken Sanne og lægen Ane, som med deres sundhedsfaglige ekspertise hjalp til med opbygningen af en medicinsk modtagekapacitet og et fælleseuropæisk evakueringssystem. 

Ane, som under sin udsendelse bidrog med sundhedsfaglig rådgivning, kliniske erfaringer og viden og erfaringer med medicinske evakueringer, beskriver sin oplevelse som udsendt således:  

For mig var det en meget meningsfuld opgave midt i en meget tragisk situation. Jeg sætter stor pris på at være en del af de mange danske fagfolk, som sætter en ære i at bistå med håndtering af kriser i hele verden. For mig er det inspirerende at samarbejde med internationale kolleger og finde et fælles fodslag i en fælles sag.” 

For sygeplejersken Sanne er det at være udsendt som en del af Beredskabsstyrelsens internationale personpulje også forbundet med stolthed: 

Jeg er stolt af at være en del af Beredskabsstyrelsens pulje af frivillige, og det gjorde mig stolt, at jeg kunne bidrage til at hjælpe de ukrainske patienter med at blive evakueret til europæiske hospitaler. At kunne bidrage til Beredskabsstyrelsens internationale arbejde har stort betydning for mig. Både som sygeplejerske og som borger. Min faglighed kom virkelig i spil på missionen, og som borger synes jeg, at det er min pligt at hjælpe et andet land og andre mennesker i nød.” 

Beredskabsstyrelsen har siden krigens begyndelse udsendt mere end 30 personer til forskellige opgaver i forbindelse med krigen i Ukraine. De udsendte er alle en del af Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje. Puljen består af 345 frivillige, som med et varsel på 12 timer kan blive udsendt til et af verdens brændpunkter. 

Hvis du har en beredskabs- eller sundhedsfaglig baggrund, kan du søge om optagelse i personelpuljen. Find mere information på brs.dk

FAKTA

Beredskabsstyrelsens internationale indsatser:

+ 350 missioner siden 1953
Mere end 450 veteraner

missioner siden flagdagen 2021

Ukraine: Humanitær indsats
Rumænien: Covid-19
Georgien: kapacitetsopbygning af nationalt beredskab
nordmarkedonien: brandbekæmpelse

Hvis du har en beredskabs- eller sundhedsfaglig baggrund, kan du søge om optagelse i personelpuljen. Find mere information her.

Grænsepost for 100$

Grænsepost for 100$ Beredskabsstyrelsens internationale indsatser har haft deres andel af uventede drejninger. Og Oves tur til Afghanistan i 2003, hvor missionen var at erstatte et

Læs mere »

Tunnelen i Maglaj

Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder. 

Læs mere »

Byen var smadret

Finn er en af de få danskere, der ryger afsted for at bygge en lejr til alle nødhjælpsarbejderne, der er i Haiti efter jordskælvet 2010.

Læs mere »

Ben amputeret

Det er ikke kun specialstyrker og fly, som Danmark sender afsted i 2002. Beredskabsstyrelsen ryger afsted med et mobil felthospital og et lægehold.

Læs mere »
Søren Sierra Leone

Farer og Fakta

Ebolaudbruddet i Vestafrika, var den hidtil største ebolavirus-epidemi, der har været rapporteret af WHO. Både når man tænker på, hvor mange smittede og døde, der var samt den geografiske spredning.

Læs mere »

Kontakt

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk