Har du skudt nogen?

Har du skudt nogen? Et spørgsmål, som mange tidligere udsendte soldater bliver stillet, når de er vel hjemme igen. Men hvordan svarer man egentlig på det spørgsmål, og hvordan reagerer dem, der spørger, egentligt på svaret?

Tekst af Ann-Christina Salquist

I 2006 var Jimmi udsendt med Jyske Dragonregiment som panserinfanterist og havde til opgave at patruljere rundt i det danske ansvarsområde.

En del af arbejdet var at lave ”show of present” – en opgave, der i sin enkelthed går ud på at vise lokalbefolkningen, at de internationale styrker er tilstede i området med den bagvedliggende dagsorden at vise, at styrkerne er her – og ønsker at passe på lokalbefolkningen.

Jimmi nævner også ”show of force”, som er sammenligneligt, men mere går ud på at vise oprørsstyrkerne den kapacitet, som de internationale styrker har, i håb om, at oprørsstyrkerne indser, at de ikke skal lave ballade, for så får de igen med stor styrke.

Har du skudt nogen?

De fleste soldater, der har været udsendt, møder dette spørgsmål på et eller andet tidspunkt, efter de er kommet hjem fra en udsendelse.

Men hvad svarer man? Ærligt? Og hvis svaret er nej, vil spørgeren så være tilfreds og tro på dit svar? Du har trods alt været i krig og båret våben.

Svaret er grundlæggende ligegyldigt – det samme er spørgsmålet, da det ikke er det, der kendetegner soldaterne. Når Danmark sender folk ud, så er det ikke med udgangspunkt i, at de skal ud og slå ihjel. Selvfølgelig skal de forsvare sig, hvis der sker noget, men grundlæggende, så er formålet at skabe og sikre fred i de områder, som de er sendt ud til.

I stedet bør vi som nysgerrige danskere stille flere spørgsmål til opgaverne, som de udsendte løser derude. De fleste danske soldater bærer rigtig nok våben, men kun et fåtal har løsnet skud i kamp – og endnu færre har slået nogen ihjel.

Hjemme igen

I dag er Jimmi vel hjemme igen og er i gang med en civil uddannelse. Og samtidig hermed har han taget initiativ til Veterankortet.dk – en organisation, der samler rabatter og fordele for danske veteraner. En ikke- politisk, non-profit organisation, hvor de mange firmaer, der støtter op, alle har valgt at anerkende Danmarks udsendte ved at give rabatter til kortholdere af veterankortet.

Del fortællingen med dit netværk
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Flere fortællinger

Kjeld Juul Eriksen

MP i Afrika

Kjeld er udsendt som MP´er i Afrika. Tilbage til Congo i 1962, hvor hans primære opgave er at holde styr på FNs egne styrker.

Læs mere »
Teddy Kuwait

Troede jeg skulle dø

I 1991 sender Danmark med meget kort varsel soldater fra missionen på Cypern til Kuwait. Teddy skal ned med et filmhold for at dokumentere, hvad der foregår.

Læs mere »

Hør de udsendtes fortællinger

Den 5. september 2018 lancerede Udsendt Af Danmark den første af en lang række af personlige fortællinger fortalt af de udsendte selv. 

Du kan høre dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter – og komme med ind bag facaden hos Danmarks mange udsendte. 

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk