fbpx

Jul i Omanbugten

”Vi tog afsted der i begyndelsen af december. Folk, de er jo væk fra deres familier. Deres børn. Deres koner og kæreste og alt det der, der nu binder,” forklarer Eigil.

Tekst af Ann-Christina Salquist

I begyndelsen af august 1990 invaderede Irak Kuwait, og alle fulgte med spænding udviklingen i Mellemøsten.

De færreste søfolk på Olfert Fischer havde forestillet sigt, at de knapt fire måneder siden skulle danse om juletræ i Omanbugten – men for en række søfolk blev det sådan. Og orlogsprovst Eigil var ansvarlig – ikke kun for at være sjælesørger og holde gudstjeneste, men stod også i spidsen for velfærdstjenesten.

Den 31. august 1990 besluttede Folketinget, at Danmark skulle stille med en korvet til FNs embargo mission i Den Persiske Golf. Og i starten af december strøg Olfert Fischer afsted mod Den Persiske Golf.

Jul under fremmede himmelstrøg

”Vi tog afsted der i begyndelsen af december. Folk, de er jo væk fra deres familier. Deres børn. Deres koner og kæreste og alt det der, der nu binder. Som man har alle de der juletraditioner med. Men det er søfolkene jo været vant til i generationer, at sådan er det. Men det var da noget særligt. Og var jeg da helt klar over. Fordi også en af mine opgaver udover, nu de der rejsebreve og alt det andet,” forklarer Eigil.

For første gang i mange, mange år var danske søfolk udsendt under fremmede himmelstrøg på en juleaften. Og alle var sendt afsted med relativ kort varsel. Fra beslutningen blev truffet i Folketinget til Olfert Fischer lagde fra kaj gik der tre måneder.

Allerede hjemmefra blev der lavet en julegruppe, der skulle stå i spidsen for klippe-klister, hjerter og guirlander. Ja, selv et juletræ kom ned og blev stillet op og pyntet agter på skibet.

”Der var blevet skovet et juletræ. Og det var så blevet sendt ned med kølecontainer, så den i hvert fald bevarede nålene, indtil den nåede frem. Og så blev den transporteret med dromedar over ørkenen. Og det var meget, meget, meget festeligt og meget anderledes,” fortæller Eigil – og afslører også, at vi dengang havde specialstyrker med på missionen.

Ombord på Olfert Fischer var en gruppe Frømænd – der udover at være klar til at være klar også sørgede for at gennemhegle mandskabet ombord, så de kom hjem i endnu bedre form, end de tog afsted.  

Vil du vide mere, kan du se fortællingen ”Olfi i Golfen”,  ”Jubel på Langelinie” eller læse artiklen ”Olfert Fischer i Golfen” på Forsvarshistorien.dk

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts. 

Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter. 

Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

profil af Janni, politidame

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk