fbpx

Må jeg skyde?

”Thomas ryger i den ene helikopter med fotografen, og jeg ryger i den anden helikopter. Og vi er så forbundet med nogle headsets, så vi kan høre hinanden”, forklarer Christian.

Tekst af Ann-Christina Salquist

Christian er i dag major i Forsvaret. Han har udsendt en række gange på internationale missioner, men i den periode han var tilknyttet det daværende Forsvarets mediecenter opstod der en række sjove og skræmmende situationer. Sammen med det resterende team fra mediecenteret var han ansvarlig for at dokumentere Forsvarets indsatser ude og hjemme.

Forsvarets mediecenter

På et tidspunkt er han i Afghanistan for at lave en hvervefilm til Forsvaret, hvor de havde fået Thomas Uhrskov med som frontfigur. På vej rundt i Afghanistan har Christian fået tjansen som skytte på helikopteren. Over radioen hører Thomas Uhrskov Christian spørge: ”Der er simpelthen så mange, må jeg ikke prøve at skyde et par stykker?”

Det overordnede formål med turen til Afghanistan var at dokumentere, hvad de danske styrker lavede i Afghanistan. Men hvem interesser sig for danske soldater? Så derfor havde man besluttet sig for at tage en kendt vært med, som man kunne sætte i front for formidlingen.

Og for at kunne gøre det nærværende og troværdigt rejser teamet med Thomas i spidsen til Afghanistan, hvor de skal ud og både besøge soldaterne, men også tale med lokalbefolkningen for at høre og se deres side af den internationale indsats.

Thomas Uhrskov ville gerne have nogle billeder fra luften af. Og det lykkedes dem at få to italienske helikoptere til at løfte dem.

”Thomas ryger i den ene helikopter med fotografen, og jeg ryger i den anden helikopter. Og vi er så forbundet med nogle headsets, så vi kan høre hinanden”, forklarer Christian.

Radiokommunikation og misforståelser

Christian får til opgave at bemande maskingeværet og holde øje med folk på jorden. Talestrømmen går lystigt over radioen og på et tidspunkt, hvor der er noget aktivitet på jorden, så ser Christian i helikopteren, at der står en stor spand med ammunition.

Han spørger over radioen; ”der er så mange, må jeg ikke prøve at skyde et par stykker?”.

Og det hører Thomas Uhrskov og han forstår ikke, hvad der sker. Så indtil helikopteren lander, Thomas kan spørge Christian, hvad han tænkte på, er Christian stemplet som en krigsliderlig idiot.

Hør også fortællingerne “Combat Camera” og ”Det bløde aftræk” fra to af Forsvarets Mediecenter

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Henover et år udgiver Udsendt Af Danmark 200 fortællinger fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

MET F16

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk