Krig, fodbold og storpolitik

”Det var et frygteligt syn at se børn og gamle mennesker,” fortæller Søren om at blive klemt finde mellem kroatiske soldater og flygtende serbere.

Tekst af Axel Boisen

”Kort tid efter vi kom hjem, skulle Danmark spille fodboldkamp mod Kroatien. Det var jo svært at forstå for sådan en soldat som mig,” fortæller Søren, der i 1995 er udsendt med UNPROFOR, som kaptajn til Eksjugoslavien. Her oplever han, hvordan de tre hovedgrupper; de katolske kroatere, de ortodokse serbere og muslimerne fører krig mod hinanden på grund af tro, landområder og gammelt had og ældgamle tvister.

”Jeg var udsendt til det, der dengang hed Krajina, som betyder grænseland. Og det var serbisk besat, hvis man ser det fra kroatisk side og omvendt, hvis man ser det fra serbisk side. Så besluttede kroaterne at angribe ned i området og tage deres område tilbage, som de mente, var deres.”

Ingen af parterne havde noget at lade hinanden høre i forhold til anvendelsen af vold og drab. Der er udrensninger, og det driver de lokale på vild flugt. Midt i dette skal de danske FN-styrker prøve at dele sol og vind lige uden at gå ud over det mandat, der er givet fra FN.

Mandatet indskrænker brugen af de danske soldaters evne til at bryde ind mellem de kæmpende grupperinger. FN-mandatet giver i 1995 kun ret til at bruge magt, når man bliver angrebet.

”Der var en masse serbiske civile, som flygtede fra området,” beretter Søren om danskernes placering som buffer mellem de stridende parter. ”De passerede igennem vores område, efterhånden, som kroaterne rykkede frem. Jeg havde soldater siddende i vores hovedvagt og det var jo et frygteligt syn at se børn og gamle mennesker og alt muligt andet, der gik forbi hovedvagten.”

Søren sætter soldaterne til at tælle, hvor mange der passerer, for at få soldaterne til at fokusere på situationen og ikke den enkeltes skæbne.

Soldaten og storpolitik
I dag ved vi, at en del af de psykiske skader, som en række danske Balkan-veteraner i dag lider af, er opstået op baggrund af den magtesløshed, de følte, da de stod som soldater, der kun passivt kunne iagttage grusomhederne i bl.a. Krajina.

Søren er fortsat ansat i Forsvaret og arbejder som major i den Kongelige Livgarde. Derudover er han et stort aktiv for soldaterne i deres rejse fra militær til civil – og arbejder blandt andet som frivillig i Soldatens Hus. Søren har en bred berøringsflade til samfundet i sin rolle som lokalpolitiker i Hillerød og formand for børnenes skole i Nødebo. På trods af den store civile berøringsflade, kan han stadig have det svært ved at få det militære og civile til at give logisk mening – især når han tænker tilbage på landskampen mellem Danmark og Kroatien i 1997, som var et led i kvalifikationen til VM i Frankrig i 1998.

”Det var svært for mig at forstå, at ingen i Danmark overhovedet havde taget notits af det, for det havde man ikke. Så vi spillede den fodboldkamp og Kroatien blev kort tid efter optaget i EU. Det var mærkeligt for en soldat som mig. Der kan man vel sige, at der ramte virkeligheden og det politiske niveau hinanden,” slutter Søren. Danmark spiller i øvrigt en af historiens bedste kampe og vinder 3-1, blandt andet fordi Laudrup-brødrene endelig får spillet til at fungere. Så lidt retfærdighed var der da til…

Del fortællingen med dit netværk
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk