Foredrag, workshops og udstilling

Teamet bag Udsendt Af Danmark og en række af de mange udsendte, der har bidraget med deres fortællinger til projektet, stiller op rundt om i landet og kommer meget gerne ud og fortæller om det at være udsendt til krig, kriser og katastrofer.

Udsendt Af Danmark kan bruges til alt fra foredrag, workshops, oplæg til politiske debatter og læringsforløb – sammen med jer sikrer vi os, at indholdet og temaet er tilpasset jeres ønsker og behov. Har du spørgsmål eller andre ønsker, må du endelig kontakte os.

Foredrag

Mød de udsendte af Danmark

Oplev et levende foredrag om at det at være udsendt af Danmark i lys, lyd, film og billeder. Vores foredragsholder tager med udgangspunkt i de 365 fortællinger jer med på en oplysende, spændende og rørende rejse gennem tiden og sætter fokus på, hvorfor danskere har stillet op for fællesskabet og ladet sig udsende til krig, kriser og katastrofer gennem de sidste 70 år. 

Bliv klogere på Danmarks udsendte og få et bredere og mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være udsendt af Danmark. Og hør den personlige fortælling. 

Sammen med jer vælger vi, hvad oplægsholderen skal sætte fokus på.

F.eks.

  • Hvad har det betydet for staten Danmark,
    at vi har stillet op rundt om i verden?
  • Hvad har det betydet for den enkelte udsendte?
  • Hvordan har samfundet og de pårørende reageret på,
    at man har været udsendt?
  • Hvordan kommer man hjem og lever videre i den danske andedam

VR-oplevelser
I pausen er der ligeledes mulighed for at opleve VR-delen, hvor du gennem 360-graders optagelser kommer helt tæt på de udsendtes hverdag.

Fra 2.000 kr
  • Foredrag 1 x 45 min
  • Op til 150 deltagere
Foredrag, Workshop og Udstilling

Tag med på mission

Oplev et levende foredrag om at det at være udsendt af Danmark i lys, lyd, film og billeder. Oplægget er en dialog mellem to personer, der fører jer igennem 70 års udsendelser til krig, kriser og katastrofer. Dialogen bliver krydret med de personlige fortællinger fra Danmarks udsendte, videoklip og spørgsmål til tilhørerne, som kommer med på mission og bliver udfordret på deres forståelse af, hvad det vil sige at stille op for fællesskabet.

Med udgangspunkt i de 365 fortællinger kommer I med på en oplysende, spændende og rørende rejse gennem tiden og sætter fokus på, hvorfor danskere har stillet op for fællesskabet og ladet sig udsende til krig, kriser og katastrofer gennem de sidste 70 år.

Bliv klogere på Danmarks udsendte og få et bredere og mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være udsendt af Danmark.

Mulige emner

  • Hvorfor Udsendt Af Danmark?
  • Familiens/samfundets forståelse eller mangel på samme
  • Hvad har det betydet for den enkelte udsendte?
  • Hvordan har samfundet og de pårørende reageret på, 
    at man har været udsendt?
  • Hvordan kommer du videre, når begge ben ikke længere sidder på kroppen?

En del af udstillingen GENNEM ILD & VAND er med 
Som en del af foredraget kommer vi ud og stiller en del af udstillingen op, så man i løbet af dagen og pauserne kan opleve udstillingen og navigere i mellem den fysiske udstilling og det virtuelle univers. 

For skoler
For skoler og gymnasier er det muligt at inddrage udstillingen GENNEM ILD & VAND i undervisningen – enten som et fuldt forløb eller en del af et eksisterende undervisningsforløb. Der bliver udviklet undervisningsforløb og et læringsbaseret brætspil, der retter sig mod folkeskolens ældste klasser samt gymnasialt niveau. Læs mere her.

 

Fra 5.000 kr
  • GENNEM ILD & VAND
  • Fælles foredrag
  • Undervisningsmateriale
  • Autentiske kustoder
  • VR-oplevelser
  • Heldagsarrangement
  • Workshops
  • Spil med vennerne
udstilling

Få den mobile vandreudstilling GENNEM ILD & VAND på besøg

Udstillingen GENNEM ILD & VAND består af tre forskellige stationer, der bringer dig gennem 70 års udsendelser. Et historisk og nærværende overblik over alle de danske udsendelser fortalt gennem personlige historier, billeder og breve koblet sammen med fakta om Danmarks mange missioner.

Gennem VR-teknologi gør vi det muligt at navigere mellem den fysiske og digitale udstilling. Dette giver den besøgende en helt ny og banebrydende udstillingsoplevelse, hvor den besøgende i den fysiske udstilling også virtuelt kan bevæge sig dybere ind i fakta, fortællinger og missioner.

Der findes tre forskellige versioner af udstillingen:

  1. Bemandet udstilling med sideløbende skole-, formidlings-, og andre aktiviteter på tværs af fællesskaber og udsendelser
  2. Ubemandet vandreudstilling – inkl. 1 foredrag
  3. Dagsudstilling inkl. fællesforedrag – mest henvendt til skoler
Fra 5.000 kr
  •  
Udstilling - det udvidede besøg
Få den mobile vandreudstilling GENNEM ILD & VAND på besøg

Sætter fokus på fællesskabet
Udsendt Af Danmark kommer gerne ud med projektets mobile oplevelsesudstilling GENNEM ILD & VAND. Allerede nu har en række kommuner truffet positiv beslutning om at få besøg

Udstillingen kan være omdrejningspunkt for en eller flere uger, hvor der bliver sat fokus på alle de, der har været udsendt af Danmark og de, der dagligt arbejder for fællesskabet. Vi giver kommunens borgere mulighed for at mærke hinanden og arbejde med en række forskellige emner; f.eks. medborgerskab, fællesskab, frivillighed, demokrati, job og uddannelse.

Udstillingen kan danne rammen for et møde mellem ildsjæle, skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger – ligesom det giver et mere nuanceret billede af de, som har været udsendt af Danmark gennem de personlige fortællinger fra de sidste 70 års udsendelser – i billed, lyd og virtual reality-film.

Læs mere om udstillingen GENNEM ILD & VAND

Forslag til konkrete aktiviteter rundt om udstillingen

  • Aktiviteter med skoler og uddannelsesinstitutioner
  • Aktiviteter i samarbejde med subkulturer og frivillige (veteran)foreninger
  • Foredrag for foreninger, frivillige, virksomheder m.m.
  • Fremtidens udsendte – hvem stiller op for fællesskabet i fremtiden
  • Pop-up træning og test dig selv – Træf med DIF Soldaterprojekt eller se, om du kan klare basiskravene til forsvaret og politiet
50.000 kr / for 6 dage
  • Udstilling
  • VR-oplevelser
  • Autentiske kustoder
  • Fælles foredrag
  • Undervisningsmateriale
  • Pop-up træning
  • Foredrag
  • Skolebesøg og undervisning
  • Flere placeringer

Kontakt

  • +45 33 60 48 90
  • kontakt@udsendtafdanmark.dk