Civilisationens vugge

”Foran hovedporten lå en død kamel, hvor de havde lagt en vejsidebombe i. Og det tog så en brite,” siger Michael, der får PTSD af sin sidste udsendelse til Irak.

Tekst af Axel Boisen

”Dem, der har været udsendt i krig, og kommer hjem og siger, at de ikke har noget med – de er fulde af løgn,” siger Michael. Han har været udsendt tre gange til Bosnien, Kosovo og Irak og har oplevelser der sætter sig på sjælen.

”Jeg stod med en arm i en plasticpose. Jeg havde fået den ind på infirmeriet. Vi havde været involveret i en hændelse, og vi skulle lige ind og bringe den tilbage til, hvor den hørte til,” forklarer han.

Konstant stress

Det er den slags hændelser, som Michael har svært ved at komme sig over. Han får stillet PTSD-diagnosen, efter han stopper i Forsvaret.

”Det var en af de ting, hvor jeg så, hvordan krigen ser ud, når den rammer. Som var med til at sige til mig, at det her er alvor. Det er konsekvensen af det. Hvis du kan beskytte folk mod at se noget af det her, så ville det være det bedste i hele verden,” siger Michael.

Som udsendt til Irak er man i konstant fare for at køre på vejside-bomber. Og det betyder at der er et ekstremt stressniveau hele tiden. Da Michael kommer til Irak, er den største trussel selvmordsbombere og vejsidebomber eventuelt suppleret med snigskytter og morterangreb. Men den største fare er vejsidebomber, der kan gemme sig overalt og i disse år overtager hovedårsagen til danske dødsfald.

Fare lurer i død kamel

”Når man kørte ud ad porten, så vidste man, at så var man på. Ude foran hovedporten lå der en død kamel, hvor de havde lagt en vejsidebombe inden i. Og den tog så en brite,” fortæller Michael opgivende. Og næsten galgenhumoristisk fortsætter han:

”Så tænkte man, at så måtte de jo ligesom fjerne kamelen, fordi nu er den blevet brugt. Det gjorde de så ikke, de anbragte igen en vejsidebombe i kamelen. Og det kostede så en irakisk lastvognschauffør livet.”

Hvis du vil se mere om de psykiske skader, så se for eksempel filmene ”Kogte børn”, ”Familiens støtte” eller ”Sindets sorte boks”.

Turist ved et tilfælde

En af de mere mærkværdige oplevelser, Michael har under sin udsendelse, er en seks timers køretur langt ud i ørkenen. De skal aflevere nogle feltsenge i en lufthavn, som en norsk general skal have med hjem.

”Det var åbenbart vigtigt, at han fik dem. Men det gav overhovedet ingen mening, og det er en af de ting, som jeg kan sige bagefter,” fortæller Michael.

Undervejs passerer de allierede amerikanske tropper, der skyder efter dem, for at være helt sikre på, at danskerne ikke kommer for tæt på.

Da vi ankommer, fandt vi ud af, at vi var nødt til at være turister dernede.Vi var endt i Ur, der hvor civilisationen udspringer fra i Mesopotamien.Vi er helt derinde, hvor det er man mener, at det var civilisationensvugge.

Det går hurtigt op for lokalbefolkningen, at der er nye vesterlændinge i byen.

”Så gik der et kvarter, så var den lokale turisthandler ude og åbne biksen, så man kunne købe et tæppe og en bog med stedet. Vi tænkte, at det behøver vi ikke, så ruller vi de seks timer hjem igen,” slutter Michael, der i dag bor sammen med sin kæreste på en nedlagt gård i Vestjylland. Med støtte fra hende og gode nære venner, er Michael i klar bedring.

 

Del fortællingen med dit netværk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk