Altid oversergent

”Har du skudt nogen? Har du PTSD? Det er de to gennemgående spørgsmål til veteraner,” siger Jesper, der gerne vil fortælle danskerne, hvad de udsendte laver.

Tekst af Axel Boisen

”Når man kommer hjem, tænker man, at det er dejligt at være hjemme. Jeg skal ikke afsted igen. Men som tiden går, så begynder man at huske på alle de gode ting. Man begynder at savne det rigtig meget,” fortæller Jesper.

Han har været i Irak på Hold 8 og i Afghanistan på Hold 12 som oversergent og tænker i dag stadig tilbage på det unikke fællesskab, som opstår i de anderledes og ofte pressede situationer som udsendt.

Få forundt

”Jeg savner den der helt unikke følelse af at være ude i noget, som der er så få andre mennesker, der prøver at opleve.”

Mange danskere har vel prøvet at komme hjem fra en længere ferie, og undre sig over, at alt er ved det gamle, når nu man selv har udviklet sig og set så meget. Sådan har mange udsendte det i en ekstrem grad. Hvis du vil høre mere om at komme hjem, så kan du se filmene ”FN blev mit liv”, og ”For dansk!

”Man kommer bare ikke i de situationer i Danmark. Jeg tror, det er en ballast, udsendelserne har givet. Jeg bliver følelsesmæssigt påvirket, når jeg tænker tilbage på det. Men det tror jeg, er helt naturligt,” forklarer Jesper om savnet.

Hjemme i Danmark er det svært at finde nogen, der kan relatere til de fortællinger, som veteraner har. Og så er man også selv tilbøjelig til at smøre lidt vel rigeligt på historierne.

”I starten fortalte man meget med gung-ho-briller. Hold kæft, hvor var vi seje! Vi var i fucking ildkamp! Men man bliver ældre og tænker meget dybere over det,” forklarer Jesper.

PTSD-ramt og skydegal

I den danske presse har der været stor fokus på de tilskadekomne soldater – både dem med ar på sjælen og kroppen. Og Jesper mener, at det betyder, at folk har en overbevisning om, at hvis man er veteran, så er man nok psykisk uligevægtig med flere drab på samvittigheden.

”Der er sindssygt mange, der slet ikke har nogen anelse om, hvad de danske soldater har været ude og lave de sidste 10 år i Irak, Afghanistan og Kosovo og alle de steder, vi har været henne. De har rigtig mange fantasier om det. Og man bliver tit mødt af den der: “Har skudt nogen? Har du PTSD?” Det er de to gennemgående spørgsmål. Jesper har, så vidt han ved, ikke slået nogen ihjel og har heller ikke PTSD.

”Men jeg har en masse andre historier, jeg gerne vil fortælle og synes egentlig, at den danske befolkning har krav på at høre de historier.” Se Jespers film om en snigskytte på tæt hold.

Jesper er afsted sidste gang i 2012, og selv om det nu ligger nogle år tilbage, påvirker det ham stadig.

”Jeg føler, at der skal rigtig meget til at stresse mig – før jeg kommer op i det røde felt. Fordi jeg har været helt oppe i det sorte felt. Derude, hvor jeg troede, at jeg skulle dø. Og uanset hvad jeg kommer til at lave resten af mit liv, så vil jeg stadig være soldat indeni. Jeg vil stadig være oversergent,” slutter Jesper.

Del fortællingen med dit netværk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk