Helikopter ladet med ansvar

”Jeg har to mænd med. Hvad skal jeg fortælle deres familier?” beretter Jens, der er teamleder i Flyvevåbenets sikringsstyrke i Afghanistan.

Tekst af Axel Boisen

”Det er så vanvittigt, at vi kom helskindet ud af det der,” fortæller Jens, der er teamleder i en eskadrille i Flyvevåbnet. Jens har været i Forsvaret i en årrække og ligner, med overarme på størrelse med andres lår, ikke en mand, der lader sig gå på af småting. Men sine folks sikkerhed er alfa og omega for ham.

Held eller kløgt?

”I mange situationer gennem tiden har jeg tænkt: Hold nu kæft! Er det fordi, vi har været heldige, eller er det, fordi vi er rigtig, rigtig dygtige?! Jeg vælger at tro på begge ting,” siger Jens. I filmen Helikopter ladet med ansvar fortæller han om en gang for et par år siden, hvor hans eskadrille var i Afghanistan som en del af en fredsbevarende NATO-styrke.

Mazar-E Sharif har en halv million indbyggere og næsten dobbelt så stor som Aarhus. Det var den første by, som Taleban måtte slippe taget på i 2001, men en af de sidste byer, som blev overladt til de lokale afghanske styrkers sikkerhed. Det er de lokale generelt ikke trygge ved, og med god grund, for så sent som i 2017 blev mere end 100 afghanske soldater dræbt under et angreb på deres base i byen. Og året før døde fire og mere end 100 blev såret, da det tyske konsulat blev angrebet. Med andre ord; Mazar-e Sharif er farlig.

Helikopter i støvhelvede

”Vi var nede i Mazar-e Sharif med helikopterne. De var ude på en operation og skulle støtte nogle finske tropper. Og alt går fint, og vi har gjort det masser af gange. Og det er nogle finske specialoperationsstyrker, som skal kalde helikopteren ned,” forklarer Jens. Men noget går galt.

”Man laver en ”desert box”, hvorhelikopteren hvirvler alt det her afghanistanstøv op. Og så forsvinder referencepunktet i støvet. Det forsvinder fuldstændigt. Så sker der et eller andet inde i helikopteren, der gør, at de ikke har styr på, om de flyver fremad eller tilbage. Og det er et meget, meget snævert bjergpas, de lander i.”

Jens kan se det hele i et live-feed fra en drone og deres overvågningsballon. ”Jeg når bare at tænke: “Jeg har to mænd med, hvad skal jeg fortælle? Hvad skal jeg fortælle deres familier?” Hvordan det ender, kan du se i filmen.

Alle må tage et ansvar

Jens arbejder i en sikringseskadrille, som er Flyvevåbnets sikringsstyrke, der har til opgave at sikre de internationale styrker. Hvis du vil vide mere om at sikre de allierede styrker, så kan du se filmene ”Leoparder i morgengry”, ”Jeg er et værktøj”, ”Den vildeste ildkamp” eller ”Danmark slog i bordet”, hvor Prins Joachim fortæller om de danske kampvognes indsats i Eksjugoslavien.

Eskadrille 660 skal også opstille Personel Recovery-teams, som skal flyve ud og bringe isolerede personer retur til basen. Den slags opgaver kræver, at man i ekstrem grad stoler på sine kollegers professionalisme og dømmekraft.

”Nu har jeg været teamleder og sergent i mange år og står med et rigtigt stort ansvar selv. Og det, synes jeg, er meget spændende. Vi er meget tætte ude i vores enheder – teams på seks mand. Jeg har da haft nogle oplevelser, som jeg skulle synke, da jeg kom hjem igen,” siger Jens, der stadig er i Forsvaret.

”Det kræver lige en nats søvn og en portion selvransagelse. For jeg har ansvaret både for mig selv, min familie, men også mit team og deres familier. Og det er sgu en stor post at have på sig.” 

Del fortællingen med dit netværk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk