fbpx

Danmark slog i bordet

”Vi sagde: Det gør I ikke mod FN! Det gør I ikke mod os! Og det gør I ikke mod hinanden,” fortæller Prins Joachim om den danske indsats i Eksjugoslavien.

Tekst af Axel Boisen

”Danmark var first-mover i krigen på Balkan. Den indsats har gjort forskellen for det, vi ser i dag,” fortæller H.K.H Prins Joachim om den danske indsats i Eksjugoslavien. Prinsen er i dag oberst af Reserven og har en fortid blandt andet som delingsfører ved kampvognseskadronen ved Prinsens Livregiment. Og er på besøg hos de danske soldater under balkankrigene.

”Vi tog derned i FN-regi. Det var det kendte, det var det verdenssamfundet var med på. I takt med at det eskalerede, og at der blev set stort på FN’s mandat, så slog Danmark i bordet og sagde: “Det gør i ikke mod FN. Det gør i ikke mod os. Og det gør i ikke mod hinanden.” Så skiftede vi baretfarve. Og begyndte at sløre vores kampvogne. Og så skete der noget,” forklarer prinsen om den gang hvor FN satte hårdt mod hårdt i en operation Bøllebank.

”Vi prøvede at holde parterne fra hinanden på en lidt mere markant måde, end man ellers havde gjort tidligere.”

Danmark overpræsterer
Prins Joachim er overbevist om, at den danske soldat har en evne til at samarbejde og agere på egen hånd, som er unik. Og det kommer af en særlig dansk struktur.

”Tilgængeligheden fra laveste niveau til øverste niveau. I fuld respekt for et hierarki og i fuld respekt for, at der er en forskel for, hvad man bærer på skulderne. Fra højeste led kan man gå ned til laveste og få et ærligt svar. Fra laveste led kan man komme med et forslag til øverste, og det bliver taget til efterretning.”

Denne selvstændighed udmønter sig også i en kreativitet, der kan bruges strategisk på slagmarken. ”Rene danske enheder kan påtage sig opgaver og løse dem, ikke bare tilfredsstillende, men særdeles tilfredsstillende, fordi de er vant til at tænke ud af boksen. Lektien fra Balkan har ført til, at vi var blandt de første, når det blev varmt andre steder i verdenen. Fordi den danske soldat kan. Den danske militære løsningsmodel er eftertragtet,” understreger Joachim og slutter: ”Da det var allervarmest i Afghanistan, havde vi spændt buen til det yderste. Men vi løste også en opgave, som det måske ville have krævet 4000 mand at løse.”

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

camp Dannevang irak

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk